Ny undersøgelse viser, at særlig tæt, opsøgende og ledsagende tillægsbehandling af unge i perioden efter et selvmordsforsøg ikke har nogen effekt.

I højrisikoperioden efter et selvmordsforsøg er der brug for tæt kontakt, opfølgning og personlige relationer i behandlingen for at undgå, at tragedien gentager sig. Det er forskere, læger og patienter enige om at mene.

Nu viser ny forskning, at strategien ikke virker, skriver Videnskab.dk

De overraskende resultater fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet er netop publiceret i British Medical Journal.

Læs også på Videnskab.dk: Begår dyr selvmord?

Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har netop afsluttet en stor undersøgelse af effekten af opsøgende og ledsagende behandling efter selvmordsforsøg hos unge. Den overraskende konklusion er, at den øgede opmærksomhed og støtte til patienten ikke har signifikant effekt.

- Vores resultater viser, at der ikke er forskel på, om man får standardbehandlingen efter et selvmordsforsøg, eller om man får en opsøgende og ledsagende tillægsbehandling, fortæller forskningsassistent Britt Morthorst, Psykiatrisk Center København og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Ved undersøgelsens afslutning måtte forskerne konstatere, at der var lige så mange selvmordsforsøg i året efter behandlingen i den gruppe, der havde modtaget tillægsbehandlingen som i kontrolgruppen, der modtog standardbehandlingen.

Læs også på Videnskab.dk: Familie beskytter mod selvmord

Der er således ingen nedgang at spore hverken i hospitalernes registre eller i data, der er indsamlet på baggrund af selvrapportering af deltagerne i undersøgelsen:

- Konklusionen må altså være, at hverken standardbehandlingen eller den opsøgende og ledsagende behandling desværre er gode nok. Mit bud er, at vi skal forsøge at få fat i denne gruppe mennesker før de forsøger selvmord første gang, og derfor ser vi lige nu med interesse på nogle amerikanske Teen-Screen programmer, hvor man ser på unges mentale trivsel generelt for at se, om vi kan identificere nogle faresignaler, så vi kan reagere tidligere, fortæller Britt Morthorst.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Kan man kede sig ihjel?
Kæmpelyn 'fanget' af astronauter
Solstorm: Risiko for strømnedbrud i månedsvis