‘10.000 skridt om dagen’ er for mange blevet et mål for bedre sundhed. Men du kan nøjes med mindre og mere effektiv gang, siger eksperter.
Har du også en smartphone eller et armbånd, hvor du jævnligt tjekker eller måler, om du har fået gået 10.000 skridt dagligt? Så stop lige et øjeblik. For hvis du vil styrke dit hjerte og have bedre kondition, behøver du slet ikke halse efter, hvad der for nogen kan virke uoverskueligt.
Den engelske videnskabsjournalist og læge, Michael Mosley, manden bag den verdenskendte 5:2 kur, der i korte træk går ud på at skrue kraftigt ned for kalorieindtaget to dage om ugen, har sammen med professor Rob Copeland for nylig testet sundhedsparolen ‘10.000 skridt om dagen’. Og konklusionen er klar: Det er ikke antallet af skridt, der er afgørende for, om du holder hjertet stærkt og formen ved lige. Det er mere tempoet, du gør det i, der har betydning for din sundhed.
»Når intensiteten er moderat, får du de bedste sundhedsgevinster,« siger Michael Mosley til BBC.
Han og professoren anvendte to testgrupper til forsøget. Testgruppen, der fokuserede på at gå tre ture af ti minutter i et raskt tempo, svarende til omkring 3000 skridt, viste sig at udføre 30 pct. mere moderat fysisk aktivitet end gruppen, der gik 10.000 skridt. Alene på grund af intensiteten, det vil sige tempoet de gik i.
Men kan det nu virkelig passe, at vi ikke behøver at gå 10.000 skridt om dagen, hvad der svarer til ca. 8 km.?
Diabetesforeningens motionskonsulent, Kirsti Pedersen, der har været med i arbejdet med et forskningsprojekt om intervalgang for diabetes-patienter, er ikke i tvivl:
»Det er der, hvor vi presser vores hjerte-kredsløb, at vi forbedrer vores kondition. Når hjerte-kredsløbet belastes ved moderat intensitet, bliver hjertets pumpekapacitet forøget over tid. Det vil sige, at hjertet - der jo også er en muskel - bliver stærkere og dermed i stand til at pumpe mere blod pr. hjerteslag,« siger hun.
Forskningsprojektet har bl.a. vist, at konditionen ved intervalgang tre gange om ugen blev forbedret med 17 pct. Blodtrykket faldt, vægten gik ned, og blodsukkeret blev mere stabilt. Kirsti Pedersen understreger dog, at for nogle vil målet med 10.000 skridt stadig være mere oplagt.
»Hvis udgangspunktet er, at man ikke er vant til at bevæge sig og mærker, at hjertet slår hurtigere, så kan det godt være at højintensiv gang er mere afskrækkende end tillokkende. Så man skal se på det enkelte menneske,« siger motionskonsulenten, der dog stadig mener, det kan være en god ide at sætte tempoet lidt op engang i mellem.
Danskerne er ellers glade for at gå. 66 pct. går en tur mindst én gang om ugen eller oftere. Hele 90 pct. bevæger sig ud på en gåtur et par gange om måneden eller tre, mens hver fjerde går en tur hver dag, viser en rapport fra Friluftsrådet fra sidste år.
Alligevel bruger danskerne hver dag mere tid på at sidde ned, end de gør på at sove. Det er på trods af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne bevæger sig mindst 30 min om dagen.
»Går man mindre end det, kan man ikke regne med, at det har en sundhedsmæssig effekt, men lidt er som bekendt bedre end ingenting,« siger professor Jens Troelsen, der er forskningsleder for forskningsenheden ‘Active Living’ ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Han understreger, at alle former for bevægelse - herunder gang - er vigtigt, hvis man vil undgå livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdom, kræft og type 2-diabetes.
»Du får ikke bedre kondition af at slentre lidt, men du holder gang i muskler og led, og det er jo en fortrinlig motionsform, fordi man ikke belaster f.eks. knæ eller hofter, som man f.eks. gør, hvis man løber,« siger Jens Troelsen.
