Antibiotika-resistens: Et stigende forbrug af antibiotika betyder, at vi er på vej til at miste et af vores mest betydningsfulde våben mod infektionssygdomme

Blærebetændelse, diarré og lungebetændelse. Infektioner vi i dag let behandler med antibiotika, men sygdomme, som vi i fremtiden kan dø af, fordi flere og flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika.

Vi har længe vidst, at flere bakterier bliver modstandsdygtige, men problemet er nu så stor en trussel, at WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har udråbt antibiotikaresistens som en af de væsentligste trusler mod menneskers helbred.

Siden 2001 er der i Danmark sket en stigning på 32 pct. i det totale antibiotikaforbrug til mennesker. Ca. hver tredje dansker får mindst én antibiotikakur om året.

Denne stigning er ifølge flere danske og udenlandske antibiotika-eksperter yderst alarmerende, fordi stigningen betyder, at flere og flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan få alvorlige følger for vores helbred, forklarer Lars Bjerrum, der er praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Unge, raske kvinder



- Vi er på vej til at havne i en situation, hvor vi ikke kan behandle de kritiske alvorlige sygdomme med de vigtige antibiotika. Det betyder, at folk vil dø af infektionssygdomme i højere grad end tidligere. Infektioner som diaré, lungebetændelse og blærebetændelse kan ende med at blive livstruende for os, siger han.

Hvert år ses omkring 300.000 tilfælde af blærebetændelse - især blandt unge, raske kvinder. Ved en blærebetændelse kan bakterien brede sig til nyrebækkenet og videre til blodbanen, hvor den kan give en livstruende blodforgiftning. Det sker hvert år for ca. 2.000 danskere og koster årligt omkring 400 liv. Et tal, professor Lars Bjerrum kun frygter, vil blive meget højere i fremtiden.

Colibakterier



- Blærebetændelse skyldes ofte colibakterier, som vi tidligere let kunne behandle med antibiotika. Men vi oplever lige nu, at et stigende antal af de bakterier, der er årsag til blærebetændelse, er blevet multiresistente over for antibiotika. Dermed virker den almindelige behandling mod blærebetændelse ikke længere. Flere vil dø af blærebetændelse fremover, hvis ikke vi er mere tilbageholdende med antibiotika, siger Lars Bjerrum.

Hvis vi skal den stigende forekomst af resistente bakterier til livs, så er det ifølge Lars Bjerrum nødvendigt med en samlet indsats - især rettet mod de praktiserende læger, som udskriver ca. 90 pct. af alle recepter på antibiotika.

Sædvanlige antibiotika virker kun på sygdomme, der skyldes bakterier og ikke på sygdomme, der skyldes en virus.

- En betydelig del af de antibiotika, som de praktiserende læger udskriver, er nyttesløse. Problemet er, at lægerne behandler alt for mange infektioner med antibiotika, som ikke skyldes bakterier. Det er f.eks. svært at afgøre, om en bihulebetændelse skyldes en virus eller en bakterie. Selv om kun omkring 1 ud af 10 med bihulebetændelse vil have gavn af antibiotika, så får langt størstedelen det, siger Lars Bjerrum.

Selv om sygdommen skyldes en bakterie, som antibiotika kan slå ned, så er virkningen af antibiotika stadig yderst begrænset. F.eks. forkorter antibiotika kun en halsbetændelse med ½-1 døgn.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, mener, at stigningen er et udtryk for efterspørgselen fra patienterne.

- Når patienter går til lægen, så forventer de at få noget medicin med hjem. Hvis lægen siger, vent til det går over, så føler patienten sig ikke lige så godt hjulpet, siger Henrik Dibbern.

Hold igen med recepterne



Ifølge Anette M. Hammerum, seniorforsker på Statens Serum Institut, er det vigtigt at se på, hvordan vi kan begrænse forbruget af antibiotika.

- Antibiotika er vores vigtigste våben mod infektionssygdomme. Men vi er nødt til at få et mere rationelt forhold til, hvordan vi bruger antibiotika. Hvis patienten har en mild halsbetændelse, så er det måske ikke nødvendigt at give antibiotika. Men det er klart, at hvis der er tale om en blodforgiftning, så er det nødvendigt med antibiotika. Det er meget vigtigt, at antibiotika virker ved de kritisk alvorlige sygdomme, siger Anette M. Hammerum.

Henrik Dibbern er enig i, at de praktiserende læger skal være bedre til at holde igen med recepter på antibiotika. Han vurderer, at hvis lægerne droppede antibiotika ved de milde halsbetændelser, som man har gjort det i England, så kunne det nedsætte forbruget af et af de mest brugte antibiotika, penicillin med, op mod 15 pct.

- Men det kræver, at der fagligt bliver enighed om at gøre det. Det nytter jo ikke noget, at hver anden læge beslutter sig for at holde op, hvis hver anden læge fortsætter med at behandle, siger Henrik Dibbern.




Smalspektret antibiotika



Er særligt udviklet til kun at ramme den sygdomsfremkaldende bakterie. Det kræver derfor en test af, hvilken bakterie man har.

Bredspektret antibiotika



Rammer både de sygdomsfremkaldende bakterier og kroppens naturlige bakterieflora. Bruges især ved livstruende infektioner, der kræver hurtig behandling, og hvor der ikke er tid til at teste. 67 pct. af den antibiotika, der bruges er bredspektret.

Resistent



Ved behandling med store doser antibiotika slås de naturlige bakterier ihjel sammen med de sygdomsfremkaldende. Få bakterier bliver tilbage i kroppen. Det er dem, der har udviklet resistens over for antibiotika. Disse bakterier muterer og er resistente, og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Får man f.eks. lungebetændelse, vil man ikke kunne behandle bakterien med antibiotika.