Er din toilettaske også fuld af make up og cremer? så se dig for. Gemmer du din make up for længe og sjusker med opbevaringen, kan det være direkte sundhedsskadeligt at smukkesere sig med mascaraen og foundationen.
Har du en creme eller et kosmetik produkt, der begynder at lugte dårligt eller skifte konsistens eller farve, bør du straks stoppe med at bruge det, da det kan være farligt.
- Kosmetik og cremer bør opbevares som ferske fødevarer, fordi de bl.a. indeholder vand og fedtstoffer, som kan give grobund for bakterievækst, siger forsker Colin Charnock ved Højskolen i Oslo.
Når cremer og kosmetik bliver gammelt, vil der ske en naturlig proces, hvor vandet og fedtet i produktet kan skille sig, og nogle af fedtstofferne kan harskne. Men hvis der begynder at vokse bakterier i produktet, vil det fremskynde processen, og det kan også udgøre en sundhedsfare. Allergiske reaktioner, øjeninfektioner og kontakteksem er blandt de hyppigste problemer.
- Tilførsel af luft efter åbning og opbevaring i varme og fugtige omgivelser som f.eks. på badeværelset kan fremskynde bakterievæksten. Det er derfor vigtigt at følge anbefalingerne for opbevaring og kassere produktet efter angivet tid, siger Colin Charnock.
For når produktet overskrider holdbarhedsdatoen, vil konserveringsmidlerne, som beskytter mod bakterievækst, få en reduceret virkning.
Mascara stor synder
Bakterier må altid have vand for at vokse, og jo mere vand, der er i produktet, jo større bliver risikoen for bakterievækst. Derfor er flydende kosmetik som f.eks. mascara en af de helt store syndere. Samtidig er øjet særligt udsat for infektioner. Pseudomanas aeruginosa er en modstandsdygtig bakterie, der også bliver isoleret fra mascara, og som er forbundet med alvorlige øjeninfektioner.
For at cremer og kosmetik skal have en hvis holdbarhed, tilsættes de oftest konserveringsmidler, der tilhører gruppen parabener. I Danmark har der været stor fokus på brugen af parabener. Det skyldes først og fremmest, at de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Fire af dem er ifølge EU's videnskabelige komite mest problematiske. Det gælder butylparaben, isobutylparaben, propylparaben og isopropylparaben. Selv om Colin Charnock er skeptisk over for konserveringsmidlerne, mener han samtidig, det måske er en pris vi må betale for ikke at få vækst af farlige bakterier i produkterne.
Den negative omtale af konserveringsmidlerne har dog de seneste år skabt en øgende interesse for naturprodukter, som Colin Charnock tror, vil fortsætte i fremtiden.
