Dorthe kæmpede for at komme tilbage på arbejde, men måtte give op
Dorthe Jensen kæmpede for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hun ville nemlig blive fyret, hvis ikke hun var tilbage på fuld tid indenfor et halvt år.
Beskeden fik hun i 2015, et par måneder efter, hun var kommet tilbage som folkeskolelærer i Nyborg på nedsat tid, efter en ballonudvidelse i hjertet i november 2014.
Derfra begyndte en hård kamp for at komme op på fuldtid, men i efteråret 2015 måtte hun give op. Hendes læge fra jobcenteret var klar i mælet: Det gik ud over Dorthes psyke, og hun skulle stoppe og passe på sig selv.
»For mig var det utroligt hårdt ikke at være i arbejde. Når man ikke har noget at stå op til, så fylder bekymringer om ens helbred og økonomi rigtig meget, for der er ikke andet at koncentrere sig om,« fortæller hun.
I dag er hun 51 år og i et flexjob på 15 timer, men det ændrer ikke på, at forløbet har været svært.
»Vi bryster os af at bo i et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, som passer på folk. Men når man har været igennem et forløb i systemet, så er det svært at mærke nettet. Det kræver, at man selv er stærk og kan kæmpe.«
Bekymringer og pres gør det svært for danskere, som har fået en blodprop i hjertet, at vende tilbage til arbejde. Særligt personer med andre sygdomme og lavt uddannede er i risiko, mens også folk mellem 30-39 og 60-65 år har svært ved at fastholde deres arbejde.
Det viser et nyt studie fra blandt andet Hjerteforeningen, der har undersøgt data om 39.000 personer indsamlet over 15 år. Resultatet overrasker hovedforsker og læge Lærke Smedegaard fra Herlev og Gentofte Hospitals Hjertemedicinsk afdeling, men når hun kigger på årsagerne, så tegner der sig et tydeligt billede.
»De patienter, der også har andre sygdomme som for eksempel hjertesvigt, nyresygdomme eller depression er i øget risiko,« siger hun.
Belastningen ved ikke at være i arbejde er stor for både den individuelle person, men også for samfundet, da de fleste hjertepatienter, der ikke er i arbejde, bliver offentligt forsørget.
Særligt lavt uddannede har svært ved at fastholde et arbejde, fordi de blandt andet i højere grad har fysisk hårde job, arbejder om natten og måske har mindre mulighed for at få andre opgaver på arbejdspladsen.
»Det betyder rigtig meget for ens selvbillede og identitet at være i arbejde. Nogle har måske en forsørgerrolle, som de ikke længere kan opretholde. Patienterne giver udtryk for, at økonomiske bekymringer betyder meget, og at de bekymringer, sygdommen medfører, kan gøre en helingsproces svær,« forklarer socialrådgiver ved Hjertelinjen Malene Stærmose.
Hun mener, det er interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for, at jobbet mistes, fordi det kan hjælpe med at forebygge, at det sker.
