Det startede som en fjollet joke i 2003, men nu har projektet vokset til et seriøst projekt, der helt bogstaveligt sætter et ansigt på mænds sundhed.

Konceptet i Movember er ganske simpelt; lad overskægget gro hele november, og lad folk donere penge til det gennem Movembers hjemmeside, mens de ser dunene gro frem på overlæben af deres idoler.

- Movember startede i en bar i 2003 i Australien, hvor der sad fire fyre og udfordrede hinanden. De havde en ide om at få noget, som vi alle kender, tilbage fra 80’erne, nemlig overskægget. Og det er så vokset og vokset gennem årene, og det er nu i dag blevet til det vi kender som Movember, forklarer Mike Nybroe, der er talsmand for Movember Danmark.

Formålet med Movember er at gøre opmærksom på mænds helbredsproblemer, først og fremmest prostata- og testikelkræft. Hvert år diagnosticeres 4.200 mænd med prostatakræft i Danmark. Det betyder, at hver tiende mand får diagnosen.

To af Danmarks skarpeste rimsmede Kaka og Pharfar er gået med til at lade overskægget gro hele november. Hør i tv-klippet hvorfor.