Forskere fra USA har fundet frem til, hvilken del af immunsystemet, der forklarer, hvorfor nogle mennesker ofte bliver forkølede, mens andre slipper

Ny amerikansk forskning har vist, hvilken biologisk markør i immunsystemet der afgør, om man har hang til forkølelse. Det skriver Videnskab.dk.

Resultatet, der er publiceret i tidsskriftet Journal of American Medical Association, viser, at forklaringen på, om man får løbende næse, afhænger af længden på små såkaldte ’telomerer’, som er små komplekse protein-forbindelser, der sidder for enden af kromosomerne. Jo kortere de er, jo større risiko har man for at blive forkølet.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?

Telomererne afslører også din alder, da de langsomt bliver kortere igennem livet. Korte telomerer er forbundet med diagnoser som hjertekarsygdomme og kræft hos ældre. Men det har været ukendt indtil nu, at telomerernes længde også kan have betydning for unges helbred.

I undersøgelsen udsatte forskerne en gruppe mennesker for en almindelig forkølelsesvirus og satte dem derefter i karantæne.

Læs også på Videnskab.dk: Gravide bør drikke så lidt kaffe som muligt

Resultaterne viste, at forsøgspersonerne med korte telomerer havde større sandsynlighed for at blive forkølede. Selvom der ingen forskel var hos de alleryngste deltagere, på 18-21 år, kunne forskerne begynde at se et mønster fra alderen 22 år og opefter. Jo ældre personerne var, jo mere betød længden af telomererne.

»At vigtigheden af telomererne stiger med alderen er højst sandsynligt, fordi de yngre havde færre meget korte telomerer, eller fordi deres immunsystem var i stand til at kompensere,« forklarer forskningslederen Robert E. Cohen ifølge Carnegie Mellon University, USA, skriver Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvornår blev mennesker bevidste?

Hvorfor har februar kun 28 dage?

Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud?