Poul Nielsen har kræft i sin venstre nyre. Derfor ligger han nu her i kælderen under Odense Universitetshospital på en briks med hovedet og overkroppen inde i en CT-scanner.
Han ligger på siden, så lægen bedre kan komme til. Om lidt vil lægen føre tre nåle - 20 centimeter lange og 2,1 mm brede – ind i tumoren i Pouls nyre. De skal medvirke til at kurere kræften.
80-årige Poul Nielsen er blot en af de ca. 950 danskere, der hvert år får konstateret kræft i nyrerne. En sygdom, hvor ca. 62 pct. er i live efter fem år.
Før dagens operation et par timer tidligere har han flere gange forsikret BT’s udsendte om, at han ikke er nervøs. Til gengæld er han fattet, men spændt, som han selv formulerer det.
Pouls kone døde for ni år siden af kræft. Nu har han i stedet en veninde derhjemme, der - hvis alt går efter planen - laver frikadeller til aftensmad. Poul Nielsen kan nemlig helt usædvanligt komme hjem samme dag. Det skyldes den særlige teknik, som bruges til at fjerne den 21 mm store kræfttumor, der siden 2014 har vokset ca. 3 mm pr. år inde i nyren.
»Lægerne siger til mig, at jeg kommer mig. Så det har jeg tillid til, når de siger det. Jeg er dybt imponeret over, at det kan lade sig gøre,« siger Poul Nielsen inden operationen.
Teknikken - såkaldt kryobehandling, hvor kræften ved hjælp af nåle fryses væk - er ekstra skånsom, fordi patienterne - i modsætning til traditionel kirurgi - slipper for at skulle skæres i og være indlagt efterfølgende. Samtidig bliver patienterne bedøvet med en ny bedøvelsesteknik, frem for at komme i narkose, som gør, at de hurtigere kommer til sig selv.
»Det er revolutionerende forstået på den måde, at man med en meget hurtig og skånsom metode vil kunne fjerne kræftknuden hos mange udvalgte patienter, så de undgår en større operation,« siger overlæge ved radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Ole Graumann, der har behandlet mere end 100 patienter om året med frysebehandlingen.
Poul Nielsen føler sig heldig, at han kan blive opereret i Odense. For det er ikke alle steder i landet, at kryoteknik overhovedet tilbydes. Det er kun i Odense og Aarhus, at patienterne kan få det tilbudt. Alle andre steder vælger man kirurgi eller et kontrolforløb, hvor man med jævnlige scanninger holder øje med forandringen. Det betyder, at nogle patienter får fjernet hele deres nyre og efterfølgende kan risikere at skulle i dialyse.
»Jeg forstår ikke, at behandlingen ikke er mere udbredt. Hvorfor fjerne hele nyren på en person, hvor der ikke er nogen grund til det? På meget kort tid kan vi dræbe en kræftknude, hvor det både er mere skånsomt og koster færre penge,« siger overlægen.
Det er ham, der i dag fører nålene i kælderen på Odense Universitetshospital. Langsomt og koncentreret stikker han nålene gennem huden. På en skærm ses et scanningsbillede af nyren, så han samtidig følger med i, om han rammer tumoren. Spidsen på de tre nåle fryses ned til 40 grader, og sammen danner de en iskugle, der omringer tumoren.
Den massive kulde dræber kræftcellerne i løbet af en halv time. Over tid vil immunforsvaret sørge for, at kroppen skiller sig af med de døde celler.
Frysebehandlingen har været brugt i Danmark siden 2005 mod kræft i nyrerne, når kræftknuden er under fem centimeter, eller til små kræftknuder i prostata hos mænd som et alternativ til traditionel kirurgisk behandling. I udlandet bruges metoden til flere forskellige kræftformer, bl.a. til lever-, knogle- og lungekræft.
Kryobehandling anses som værende ligeså effektiv som traditionel kirurgi, og internationalt går det ifølge Ole Graumann i stigende grad i retning af at bruge metoden som førstevalg til mindre tumorer eller hos ældre og svækkede patienter med anden kronisk sygdom.
Alligevel er det ikke førstevalg i Danmark, og i Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan man læse, at ’nyrecancer behandles, så vidt det er muligt, kirurgisk’. Det har styrelsen dog planer om at ændre:
»Vi er lige nu i gang med at opdatere pakkeforløbet for nyrekræft sammen med en bred arbejdsgruppe af fagfolk og patientrepræsentanter, og her vil vi naturligvis drøfte behandlingen af nyrekræft,« siger Astrid Nørgaard, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Det ser overlæge på Odense Universitetshospitals urologiske afdeling, Anja Toft, der er en del af det højt specialiserede team bag kryobehandlingen, frem til:
»Det har gennem en del år været betegnet som eksperimentel behandling, og i forhold til f.eks. USA er Danmark en smule bagud. Jeg så gerne, at vi i Danmark i højere grad så på den enkelte patient for at finde ud af, hvornår vi skal vælge kirurgi frem for kryobehandling. Derfor ser vi også frem til, at behandlingen bliver skrevet ind i de kliniske retningsliner,« siger hun.
Poul Nielsen, der har sovet tungt gennem det meste af frysebehandlingen, bliver vækket af anæstesilægen. Han rejser sig selv fra lejet i CT-scanneren og lægger sig i en hospitalsseng ved siden af lejet for at blive kørt op på opvågningsafdelingen.
Ole Graumann tager Poul Nielsen i hånden. De trykker hinandens hænder som et par fodboldspillere efter en veloverstået kamp, der er vundet, og smiler begge bredt.
»Jeg kunne slet ikke mærke noget,« siger Poul Nielsen.
Om nogle timer kan han tage hjem til sin veninde i Give, så de sammen kan nyde frikadellerne til aftensmad, alt imens kroppen selv fjerner de døde kræftceller.
»Jeg har kun én ting at sige: Jeg er heldig,« siger den 80-årige pensionist.