Nu kan det være helt slut med diabetes type-1 som kronisk sygdom. De ca. 32.000 danskere, som lider af sygdommen, vil fremover kunne få en kombineret transplantation af nyre og bugspytkirtel, hvis de findes egnet. Den første transplantation af den art i 21 år i Danmark blev foretaget 7. august på Rigshospitalet i København. Claus Brøndum på 41 år kom under kniven og blev efterfølgende erklæret rask. Han havde haft type 1-diabetes, siden han var ét år, og i 2014 fik han konstateret nyresvigt.
»Den første, jeg mødte, da jeg vågnede efter transplantationen, var min hustru. Min kirurg, Allan, var der også. Jeg husker, at han fortalte mig: ’Claus, det hele er gået godt. Du har ikke sukkersyge mere. Dine organer fungerer.’ Jeg fik en total lykkefølelse. Jeg var vidunderligt glad.«
Claus Brøndum er udmattet, men han presser det største smil frem, som han overhovedet kan. BT møder ham i hans hjem lige ved Utterslev Mose i København, og det er kun et par uger siden, han vendte hjem fra Rigshospitalet efter en meget vellykket dobbelt-transplantation.
Han var den første diabetespatient med nyresvigt i Danmark i 21 år, som har fået foretaget en dobbelttransplantation af nyre og bugspytkirtel. Resultaterne var i sin tid ikke tilfredsstillende, så den type af transplantationer til diabetespatienter med nyresvigt blev indstillet på ubestemt tid. Udviklingen har i mellemtiden gjort det muligt at genoptage transplantationerne for patienter med diabetes type-1.
I godt 40 år levede Claus Brøndum med type-1-sukkersyge, så sygdommen har været en stor del af hans dagligdag i en halv menneskealder. Han har altid været afhængig af at få insulin sprøjtet ind via armen. Som 10-årig lærte han at stikke sig selv og endte med at skulle have fire indsprøjtninger om dagen. Som tillæg blev han også vant til at måle sit blodsukker via fingeren fem-ti gange om dagen.
»De største begrænsninger ved sukkersygen var følgesygdomme. Jeg er blevet opereret med laser i øjnene og fået nervebetændelse i mine fødder. Forleden gik jeg på glødende kul fra vores grill, og jeg kunne ikke mærke noget,« fortæller Claus Brøndum, mens han kigger ud på det smukke sensommervejr.
I november 2014 fik Claus Brøndum konstateret nyresvigt, og så havde alvoren og besværlighederne ved hans sygdom for alvor sat ind. Nyresvigtet betød, at han skulle i dialyse tre gange om ugen med en samlet behandlingstid på mellem 15 og 18 timer. En stor omvæltning i en hverdag med fast arbejde og hustru.
»Jeg talte meget med min hustru om vores fremtid. Vi gik fra at kunne gøre, hvad vi ville, til at jeg skulle i dialyse. Det er for eksempel enormt besværligt at tage ud at rejse, for man skal stadig i dialyse, når man er væk,« siger Claus Brøndum.
Lægerne fandt efterfølgende, at han var egnet til en kombineret transplantation af nyre og bugspytkirtel. I marts 2015 blev han så skrevet op på en venteliste, og cirka fem måneder efter fik han sit livs bedste opringning, mens han var på arbejde.
»De fortalte, at der var fundet en donor. Jeg blev fuldstændig rundt på gulvet. Jeg reagerede nok lidt måbende. Totalt forvirret. Min chef kunne godt se, at der var et eller andet, da jeg tog telefonen. Jeg fik opkaldet kl. 15.30, og ca. kl. 22.30 kom jeg i fuld narkose, og de kunne begynde transplantationen,« siger Claus Brøndum, der var optimistisk forud for indgrebet.
Kl. 10 næste morgen vågnede han op til synet af hans hustru og kirurgen Allan Rasmussen. Beskeden var altså klar: du er kureret for sukkersyge.
»Jeg var bare klar til at rejse mig og gå. Jeg havde en berusende følelse. Var super glad og ekstatisk. Min hustru var bare det bedste, der fandtes,« lyder det fra en meget lettet mand, som havde haft sukkersygen helt inde på livet i 40 år.
Claus Brøndum vil kunne få et helt normalt liv, når han om nogle måneder har genvundet energien og muskelstyrken igen. I øjeblikket må han kun konditionstræne og løfte maksimum to kilo. Han skal tage piller resten af livet for at sikre, at han krop ikke frastøder de nye organer.
»Jeg var bundet af mange ting før operationen og gik ingen steder uden mit blodsukkerapparat. I dag kan jeg cykle eller gå en tur og slet ikke tænke på sukkersyge. Det har virkelig været en aha-oplevelse for mig. Det har været en stor, men meget positiv omvæltning for mig. Og om nogle måneder kan jeg forhåbentlig gøre lige, hvad jeg vil,« fortæller Claus Brøndum, der har fået fornyet tro på, at han kan få tid og overskud til at få børn. Og så udtrykker han enorm taknemlighed over læger og sygeplejersker – og ikke mindst den donor, der tog et aktivt valg.
Allan Rasmussen er overlæge og kirurg på Rigshospitalet. Han førte kniven, da Claus Brøndum fik foretaget sin dobbelte transplantation.
»Resultaterne for 21 år siden var ikke så gode, og man brugte en anden teknik. Resultaterne stod ikke mål med forventningerne. Men der er sket mange ting de sidste 20 år. Man begyndte så at tage den type transplantation op igen, i takt med at resultaterne blev bedre og bedre. Og nu er de så virkelig gode,« siger han til BT. Men han understreger også.
»At vi i dag kan lave dobbelt-transplantationer, er et resultat af en udvikling, der har været over en årrække inden for organtransplantation.«
Han forventer, at man vil kunne transplantere omkring 20 diabetes type-1-patienter med nyresvigt i Danmark. Inden en transplantation bliver man grundigt undersøgt for, om man overhovedet er egnet til en transplantation.
For Jannik Hilsterd, vicedirektør på Rigshospitalet, er det meget glædeligt, at Claus Brøndums dobbelt-transplantation gik godt.
»Vi er meget glade for transplantationens vellykkede resultat. Nu har vi et tilbud til patienterne i Danmark, og det betyder, at vi ikke længere behøver sende danske patienter til udlandet.«
Patienter, der via en dobbelt-transplantation bliver kureret for sukkersyge, vil kunne forvente at leve længere, end hvis de ikke fik transplantationen.
