Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, kritiserer læger, som har afvist at scanne brystkræftpatienten Inger Kjeldgaard, fordi hun nægtede at få kemo. Men det har lægerne ret til, påpeger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
39-årige Inger Kjeldgaard fik i maj konstateret brystkræft, som var så fremskreden, at hun skulle have kemobehandling, inden lægerne kunne operere hende. Men det nægtede hun, og derfor ville lægerne ikke fortsætte med at scanne kræftsvulsten, fordi det ifølge den ene læge ikke var nok at scanne ’bare af interesse’. Men det stejler sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, over.
»Det essentielle er, at vi har en patient, som har en livstruende sygdom. Uanset hvad patienten gør, så har vi en borger med kræft, som får det bedre eller værre, og det skal vi holde opsyn med,« siger hun.
Derfor vil hun endnu en gang stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at få en forklaring på, hvordan sundhedsvæsnet skal reagere i disse situationer. Sundhedsordføreren stillede i begyndelsen af juli i år et lignende spørgsmål, men sagen om Inger Kjeldgaard har fået hende til at tage sagen op igen.
Da BT beder ministeren om at kommentere på Liselott Blixts nye spørgsmål, bliver der henvist til svaret fra juli.
’Det er i behandlingen af kræft op til den konkrete sundhedsperson at foretage en faglig vurdering af, hvilken behandling den pågældende patient skal tilbydes. Dette bør dog ske i dialog med patienten, men man har som patient ikke krav på at modtage en bestemt behandling,’ skriver ministeren blandt andet.
Selvom ministeren i svaret understreger, at lægerne skal handle omhyggeligt og samvittighedsfuldt, så mener både Liselott Blixt og Berit Wheler, sygeplejerske ved Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling i Aarhus, ikke, det er godt nok.
»Hvad sundhedsvæsenet siger, og hvad de gør, er to forskellige ting. De siger, de vil lytte til patienterne, men gør de jo ikke,« siger Liselott Blixt, som bakkes op af Berit Wheler:
»Alt, patienten siger, skal vi tage for gode varer. Jeg kan godt forstå, lægerne bliver desperate, når patienterne ikke vil behandles, men det går ikke, at patienterne føler sig truede til behandling af de læger, som burde have størst forståelse for dem,« understeger hun.
Liselott Blixt mener også, at det er problematisk at afslutte forløbet med patienterne, fordi de måske ændrer mening, eller der kan ske en forbedring eller forværring af patientens tilstand. Men ministeren pointerer i sit svar, at det altid er muligt at indtræde i behandling i sundhedsvæsnet igen, hvis man ønsker det.
Men lægerne skal ikke selv have lov til at bestemme, om de vil følge en patient, mener Berit Wheler. Hun mener, lovgivningen burde udformes sådan, at alle patienter skal følges lige meget hvad, så det ikke længere er op til den enkelte læge.
