En japansk-australsk forskningsgruppe har tilsyneladende fået lidt af et gennembrud i deres arbejde med at finde præcise indikatorer på Alzheimer.
Det er lykkedes gennem en ny blodprøve, som forskerne har testet på 373 patienter. Det skriver Videnskab.dk.
Blodprøven kan identificere et skadeligt stykke protein, der menes at være en af hovedårsagerne til Alzheimer.
Den nye metode har foreløbig vist sig at være 90 procent så sikker, som de hjerneskanninger, man normalt bruger til at finde det skadelige stykke protein.
Læs mere på Videnskab.dk: Demens: Her er symptomerne og de bedste råd til forebyggelse
Vi ved stadig meget lidt om, hvordan og hvorfor Alzheimer indtræffer og udvikler sig, men meget tyder på, at et unormalt højt antal af de såkaldte beta-amyloid-proteiner spiller en stor rolle.
Vi bærer alle på beta-amyloid oppe i hjernen, men hos Alzheimer-ramte, ser det ud til, at det ophober sig i hjernen.
»Man har allerede for 100 år siden kunnet se en sammenhæng mellem beta-amyloid og Alzheimer, men man kalder det stadig en hypotese, for man ved ikke, hvorfor det fælder ud i hjernen, og hvad det præcist gør,« fortæller Anja Hviid Simonsen, der forsker i Alzheimer for Nationalt Videncenter for Demens og Rigshospitalets Neurocenter.
Læs mere på Videnskab.dk: Sådan ser Alzheimer ud
Indtil videre har forskerne “kun” vist, at der findes en sammenhæng mellem blodprøver, der kan vise det samme som de meget præcise hjerneskanninger, man bruger til at identficere beta-amyloid i hjerne.
Men denne opdagelse er også en bedrift i sig selv.
Normalt bruger man nemlig hjerneskanninger, som dem man har kigget på i studiet, eller en prøve fra rygmarvsvæsken til at identificere de skadelige proteiner i hjernen.
Men disse metoder er både dyre og besværlige, fortæller Anja Hviid Simonsen.
Læs mere på Videnskab.dk: Alzheimer: Behandling med lys gav forbløffende resultater
Hvis forskerne kan bekræfte resultaterne på flere forskellige patienter, så ville det være et stort skridt henimod med tiden at kunne få metoden udviklet til praktiserende læger.
Forskerne bag fortæller selv til Associated Press, at man håber på, at man i løbet af fem år ville kunne gå til lægen og få et tjek på, om man er i risikozonen for Alzheimer eller ej.
Anja Hviid Simonsen mener at tidshorisonten på fem år lyder sandsynlig, men tilføjer at det afgørende spørgsmål er, hvorvidt man ville have lyst til at vide det:
»Der er jo også et etisk dilemma i at tage til lægen og få fortalt, at man nok får Alzheimer om mange år, når man samtidig ikke kan behandle det,« siger hun.
Andre artikler på Videnskab.dk
Massegrav fyldt med vikinger fra vores første invasion af England
