Spædbørn med risiko for diabetes 1 bør først spise rigtig mad, når de er fire til seks måneder gamle, viser ny forskning.

Spædbørn, der er i risikozonen for diabetes 1, bør først indtage deres første rigtige mad i alderen fire til seks måneder, da det vil gøre udviklingen af sygdommen mindre sandsynlig. Det tyder et nyt studie på, skriver Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Babyers gråd skærper vores reaktionstid

Type 1 diabetes, der kan ramme børn i alle aldre, opstår, når en immunreaktion dræber celler i bugspytkirtlen.

I studiet, der er baseret på 1.835 børn, viste det sig, at de børn, der havde indtaget fast føde inden alderen på fire måneder, havde dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetes sammenlignet med dem, der indtog mad, når de var mellem de fire og seks måneder.

Læs også på Videnskab.dk: Kan babyer kommunikere med tegnsprog?

Endnu mere voldsomt var det, hos de børn der først havde indtaget deres første bid efter alderen på seks måneder. De havde nemlig en tre gange så stor risiko for at udvikle diabetes, skriver Videnskab.dk.

Det var dog meget få børn, der havde spist deres første mad så sent, og derfor mener forskerne ikke helt, at man kan være sikker på de tal.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Din hjerne er lydhør under dyb søvn

Fedme bliver grundlagt allerede i spædbarnet

Hvorfor griner vi?