Forskere har netop kortlagt 54 nye gener, der kan afsløre, om man vil udvikle prostatakræft
Med kortlægningen af en række nye gener, som bl.a. en række danske forskere står bag, vil man med større præcision fremover kunne opspore de aggressive tilfælde af prostatakræft.
Forskningen, der stammer fra et stort internationalt studie, er netop blevet fremlagt i det anerkendte tidsskrift ‘British Medical Journal’. Blandt forskerne tæller danske læger fra Herlevs biokemiske og urologiske afdelinger samt Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet.
»Vi har for første gang fundet en række genforandringer, som ser ud til at være forbundet med prostatakræft. Det betyder, at vi i fremtiden vil kunne tilbyde en mere målrettet opsporing,« siger læge med speciale i prostatakræft ved Rigshospitalet, Andreas Røder.
Cirka hver anden mand over 50 år har kræft i prostata, men i langt de fleste tilfælde er der tale om en fredelig udgave, som ikke kræver behandling. Hos nogle er der dog tale om en aggressiv form, som, når den først har spredt sig uden for prostata, ikke kan helbredes. Derfor er lægerne meget optaget af at finde den aggressive form, inden den har spredt sig, så den enten kan fjernes ved hjælp af stråler eller operation.
Indtil nu har det bedste redskab været en såkaldt PSA-test, men den er ret upræcis. Konsekvensen er, at nogle aggressive tilfælde ikke bliver opdaget i tide, og samtidig får mange mænd med den fredelige form foretaget gentagne biopsier og evt. behandling med efterfølgende gener som f.eks. inkontinens og rejsningsproblemer, fordi lægerne hellere vil overbehandle end underbehandle.
Med kortlægningen af de 54 gener, såkaldte SNP’er (single nukleotid polymorfismer), vil det dog være muligt at vælge de mænd ud, der senere i livet vil udvikle den aggressive form. Har man de 54 gener, har man nemlig næsten tre gange forøget risiko for at udvikle alvorlig prostatakræft i en tidlig alder.
»Vi vil gerne finde dem så tidligt som muligt, så sygdommen ikke når at udvikle sig, og man i værste fald dør,« siger Andreas Røder.
35.000 mænd fra ca. 30 forskellige lande i alderen 40-90 år har deltaget i forskningen, der indtil nu har strakt sig over periode på 10 år.
»Vi nærmer os en situation, hvor teknikken nu er så god, at vi allerede fra fødslen vil kunne sige, hvem der har de specifikke gener,« siger han.
Forskerne er dog ikke så langt, at de - som f.eks. ved brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne - kan tilbyde en gentest til de, der mistænker arvelig kræft pga. såkaldte BRCA-gener. Der vil endnu gå 10 år, før det er muligt i praksis. Men det er det, der er målet på sigt.
Indtil da er det vigtigt selv at være opmærksom på sin families sygehistorie. Det fortæller Axel Petersen, der er landsformand for Patientforeningen Propa, hvor alle medlemmer er ramt af prostatakræft.
»Det er noget, vi allerede meget tidligt gør vores medlemmer opmærksom på, og fortæller dem, at hvis de har familie, som er ramt, skal de være mere fokuserede på, at få undersøgt deres situation,« siger han.
Axel Petersen glæder sig over, at man med den nye kortlægning af gener kan komme fejldiagnoser og overbehandling til livs:
»Vi oplever desværre, at mange ikke fra starten af bliver behandlet rigtigt, og at behandlingen i nogle tilfælde derfor skader mere, end den gavner. Derfor er vi naturligvis glade for alle nye tiltag, der kan hjælpe til en mere præcis diagnose,« siger formanden.
Prostatakræft rammer ca. 4400 mænd årligt. Antallet forventes at stige med ca. 40 pct. i løbet af de næste 20 år på grund af en aldrende befolkning.
En familie hårdt ramt af prostatakræft
Hans farfar havde det. Hans far havde det. Nu har han det selv. 50-årige Allan Korsgaard er uhelbredelig syg af prostatakræft
I en af alder af bare 46 år fik Allan Korsgaard i 2013 konstateret prostatakræft. Lægerne ved ikke, om det skyldes hans gener, men faktum er, at han nu er tredje generation, der er ramt af den frygtelige og mest hyppige kræftform blandt mænd herhjemme.
Allan Korsgaard er far til tre piger på 23, 21 og 12 år samt en dreng på 15 år. Han bor sammen med sin hustru i Nordjylland i byen Mou, ca. 21 km fra Aalborg. Han har altid været meget aktiv og holdt sig i form ved at løbe. Derfor havde han heller ikke regnet med, at han i så ung en alder kunne blive ramt af prostatakræft.
»Min mor havde presset lidt på for, at jeg skulle få det tjekket pga. vores families sygehistorie. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke se, hvorfor jeg skulle rende til læge. Jeg var jo i god fysisk form og havde lige fået nyt arbejde. Det fortryder jeg bitterligt den dag i dag,« siger Allan Korsgaard.
Hans farfar havde prostatakræft og er død. Hans far har haft prostatakræft og er erklæret rask. Allan Korsgaard derimod er uhelbredelig syg
»Jeg havde utrolig svært ved at forstå, at jeg skulle have fået en gammelmandssyge. Det er jo typisk mænd på 70 år, der sidder i venteværelset på hospitalet,« siger han.
Familiefaderens symptomer startede for ca. fire år siden, hvor han pludselig skulle op og tisse om natten. Til at starte med slog han det hen. Men da han så også fik en ustyrlig tissetrang, når han kørte bil og måtte holde ind til siden, gik han alligevel til læge.
Prøverne viste, at han havde prostatakræft.
»Jeg blev utrolig ked af det. Det første år tænkte jeg næsten ikke på andet. Min familie græd og græd og græd,« siger han.
Lægerne har ikke sagt noget om, hvor mange år Allan Korsgaard skal forvente at leve i.
»Men de siger, de har mange redskaber til mig i skuffen endnu«, siger den 50-årige mand, der derfor er fortrøstningsfuld, selvom om fremtiden er uvis.
Han har allerede oplevet mange bivirkninger som følge af medicinen, der indeholder østrogen-lignende stoffer, dvs. kvindelige hormoner. Det betyder, at han har udviklet bryster, har rejsningsproblemer, ’drypper’ når han løber og løfter tungt og er træt - for bare at nævne nogle af de følger, der har været ved behandlingen indtil nu.
Han er meget bekymret for, at hans søn også en dag vil få sygdommen, og derfor er han også bevidst om at få sendt sønnen af sted til læge, når den tid kommer.
»Vi har fået at vide, at han skal begynde at blive tjekket, når han er omkring 36 år. Men indtil da er det ikke noget, vi taler med ham om. Han er bare 15 år, og det er der ikke nogen grund til at belemre ham med,« siger Allan Korsgaard, der til daglig arbejder som halinspektør.
Han ser frem til den dag, hvor lægevidenskaben er blevet klogere på vores gener, så lægerne tidligt kan stille en sikker diagnose
»Jeg ville være jublende lykkelig den dag, det sker,« siger han.
Indtil da har Allan Korsgaard fundet støtte i en gruppe på Facebook blandt yngre prostata-kræftramte mænd. Det har gjort det nemmere at komme igennem hverdagen at have nogle at dele bekymringerne med.
»Det er det psykiske, der er det sværeste. Men vi kan altid ringe eller skrive til hinanden. Det hjælper at få snakket det igennem med andre i samme situation,« siger han.
