Alkohol kan give kræft syv steder i kroppen. Men det er de færreste, der forbinder de to ting med hinanden, viser ny undersøgelse

Bedre humør. Ærlighed. Større talegaver og ikke mindst dansetalent. Gevinsterne ved at drikke er mange. Men der er også en bagside, de færreste kender. Alkohol kan nemlig give kræft, hvis man ikke holder sig inden for de anbefalede grænser.

Du ved sikkert godt, at alkohol i store mængder kan være sundhedsskadeligt. Men at alkohol øger risikoen for kræft syv steder i kroppen er ny viden for mange. Kun hver femte dansker er klar over sammenhængen, viser en ny undersøgelse blandt 3.000 18-74-årige foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Trygonden.

»Der er mange, der ved, at alkohol kan give problemer med skrumpelever, men der har ikke været samme fokus på, at det også kan give kræft. De tror kun, det er tilfældet, hvis man er alkoholiker,« siger projektchef i TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses alkoholkampagne, Peter Dalum.

Alkohol har siden 1988 været på Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende. Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft på grund af alkohol, det svarer til ca. 5 pct. af alle kræfttilfælde. Mere konkret øger alkohol risikoen for brystkræft, leverkræft, tyk- og endetarmskræft samt kræft i mundhule, strube, svælg og spiserør. Den forøgede risiko sætter Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden nu fokus på i en ny kampagne ‘'Alkohol gør noget ved os’, der skal øge vores kendskab til konsekvenserne ved at drikke.

»Vi siger ikke, at folk skal holde helt op med at drikke, men de skal drikke mindre og gøre det på et oplyst grundlag,« siger Peter Dalum.

Kræftens Bekæmpelse lancerer nu en ny kampagne, der skal sætte fokus på sammenhængen mellem alkohol og kræft. Vis mere

I gennemsnit drikker danskere over 14 år 9,4 liter 100 pct. ren alkohol om året. Knap en million drikker mere end syv eller 14 genstande om ugen, som er de anbefalede alkohol-grænser for henholdsvis kvinder og mænd. Drikker man mere end de anbefalede mængder, stiger risikoen for at udvikle kræft. Peter Dalum så derfor gerne, at vi drak mindre, når vi mødtes med venner og familie til fest eller anden form for sammenkomst.

»Alkohol er jo en meget integreret del af den danske kultur, og man skal tit undskylde, hvis man ikke drikker ved festlige lejligheder i Danmark. Det burde ikke være sådan, at for at have det sjovt og hygge sig, så skal man drikke,« siger han og henviser til forebyggelsesrapporten ‘Mellem broccoli og bajere’, der udkom tidligere i år.

Den viste, at kun lige over halvdelen af danskerne (57 pct.)  mener, at manglende lyst er acceptabel begrundelse for ikke at drikke alkohol.

»De fleste mener, at alkohol gør det hyggeligere at være sammen, men jeg mener ikke, der vil ske noget, hvis vi nedsætter forbruget. Det kan formentlig være lige så hyggeligt, hvis vi drak bare det halve, fordi det hyggelige består i, at vi tager os tid til at være og få talt sammen,« siger Peter Dalum.

Den holdning deler chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens forebyggelsesafdeling, Niels Sandø.

»Der er jo en del, der føler, at der er et drikkepres og måske derfor drikker mere end, de ville. Det kan være med til at holde forbruget oppe. Derfor er vigtigt at sige til, hvis man ikke har lyst til alkohol, ellers får vi ikke ændret vores alkoholkultur,« siger Niels Sandø.