Selvom antibiotikaforbruget er faldende for andre aldersgrupper, er det stigende hos de ældre. Hvis forbruget fortsætter, som det er i dag, vil der i 2050 dø flere af infektioner end af kræft, lyder meldingen fra professor.

Blærebetændelse er hovedårsagen til, at ældre får mere og mere antibiotika. Men der er en overbehandling af infektionerne, og derfor kan tallet nedbringes, mener praktiserende læge og professor i folkesundhed ved Københavns Universitet Lars Bjerrum.

Det gennemsnitlige forbrug af antibiotika i Danmark ligger ifølge de nyeste tal fra Sundheds- og Ældreministeret på 460 recepter pr. 1000 indbyggere pr. år, hvilket svarer til, at hver dansker får en antibiotika-kur ca. hvert andet år. Men for de +80-årige ligger tallet på 1400 recepter pr. 1000 indbyggere pr. år, altså knap halvanden kur om året pr. person. Det er en stigning på fire procent på 10 år.

»Ved f.eks. blærebetændelse bliver antibiotika givet, hvis der er fundet bakterier, men ikke er symptomer. Det skal vi stoppe med,« siger Lars Bjerrum.

For ellers kan vi stå i en situation om 25 år, hvor vi ikke længere kan lave f.eks. organtransplantationer, fordi antibiotikaen, som altid bliver brugt ved disse indgreb, ikke længere virker. Han understreger også, at der i 2050 vil være flere, der dør af infektioner end af kræft, hvis vi fortsætter med at bruge antibiotika, som vi gør nu.

Særligt hos de ældre, som ofte får antibiotika på grund af blærebetændelse, kan forbruget nedbringes ved at knytte en læge fast til plejehjemmene.

»Når det er en fast tilknyttet læge i stedet for en, der kun kommer en gang imellem, så vil det være nemmere at vurdere, om behandling med antibiotika er nødvendigt fra gang til gang,« forklarer Michael Dupont, praktiserende læge og næstformand i Lægeforeningen.

Overbehandlingen sker, fordi lægen ikke kender beboeren særligt godt og derfor ikke kan vurdere, om symptomerne på blærebetændelsen - konfushed, hukommelsestab, talelse i vildelse og hallucinationer - skyldes noget andet. Det kan undgås med en fast tilknyttet læge, der kender beboerne.

Michael Dupont mener også, at lægerne skal være mere grundige, når de undersøger de ældre. Helt konkret kan de undersøge urinen grundigt hver gang og være mere omhyggelig med deres diagnose.

Selvom der hvert år dør 25.000 mennesker af infektioner i Europa – lige så mange som dør i trafikken – er antibiotikaresistens et overset problem, mener Lars Bjerrum. Derfor er det vigtigt, at befolkningen ved, hvornår antibiotika virker, og hvornår det ikke gør, så de ikke presser deres læger til at udskrive recepter ved f.eks. luftvejsinfektioner.

»Det er efterhånden en gammel traver, at 80 procent af alle luftvejsinfektioner skyldes en virus og ikke en bakterie, og derfor hjælper antibiotika ikke – faktisk kan det gøre det hele værre, fordi antibiotikaen forstyrrer kroppens naturlige balance,« forklarer Lars Bjerrum.

Plejehjem undgik urinvejsinfektioner i 200 dage

Et ekstra glas vand om dagen, særligt fokus på rengøring og toiletbesøg resulterede i, at 50 ældre beboere på plejehjemmet Sofiegården i Aalborg gik i 200 dage uden en eneste urinvejsinfektion.

Tiltagene har indirekte givet beboerne højere livskvalitet, fortæller plejehjemsleder ved Sofiegården, Birgitte Biegel Christensen. For blærebetændelse er ganske alvorligt hos ældre.

»Blandt personalet gik der hurtigt ære i at sørge for, beboerne ikke fik blærebetændelse. Det var meget motiverende at vi kunne se, vores tiltag hjalp,« siger Birgitte Biegel Christensen.

Helt konkret begyndte personalet at spritte dørhåndtagene af og vende affaldsposer på vrangen, og sætte dem over vaskefadene i stedet for blot at skylle dem. På den måde fik de bugt med mange af de store bakteriesmittekilder.

I forhold til beboerne var der fokus på, at de drak nok og kom så meget på et rigtigt toilet som muligt – også dem, der bruger ble.

Tidligere havde mellem en og to beboere løbende urinvejsinfektioner, men efter de nye tiltag får næsten ingen blærebetændelse længere. For selvom forsøget er afsluttet, holder personalet stadig fast i de nye rutiner.