Endnu engang trækker den transkønnede svømmer Lia Thomas overskrifter. Denne gang er det ikke for sine resultater, men for et billede.

På det amerikanske tv-program 'The Today Show' blev der vist et billede af Lia Thomas, men billedet var redigeret, for at få hende til at se mere feminin ud.

Det skriver New York Post.

»Det redigerede billede har helt sikkert fået en blødgørende og udjævnende effekt. Det er klart, at dette job ikke blev udført af en professionel. Dette niveau af hududglatning er et kendetegn på et amatørjob,« siger Jonathan Gallegos, der er tidligere direktør for digitalt indhold i Det Hvide Hus for Donald Trump.

Billedet, der blev vist i 'The Today Show' den 17. marts, er adamsæblet, linjer i ansigtet, misfarvninger af huden og røde mærker fra svømmebrillerne blevet redigeret væk.

Du kan se det redigerede billede i videoen nederst i artiklen.

Dagen efter viste tv-showet det originale billede.

Det originale billede af Lia Thomas.
Det originale billede af Lia Thomas. Foto: JOSEPH PREZIOSO
Vis mere

Det var The Post Millenial, der i første omgang fangede redigeringen, men hverken 'The Today Show' eller NBC, der viser programmet, er kommet med en forklaring.

»I dag burde nyhedsorganisationer vide bedre,« siger Curtis Houck fra Media Research Center.

Hun bakkes op af forfatteren Aigail Shrier, der tidligere har skrevet kritisk om transspørgsmål. Hun beskylder NBC for at forsøge at 'trække ulden over offentlighedens øjne'.

»NBC beskytter en snyder ved at snyde. Forfalskede billeder er en krænkelse af alt, hvad journalistik står for,« siger hun ifølge mediet.