Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Svømmer Lia Thomas tilbagelægger 1.500 meter i svømmebassinet i konkurrence – hun slår nærmeste modstander med 38 sekunder.

Den weekend i 2021 vandt transkønnede Lia Thomas alle tre discipliner, hun stiller op i. Samtidig slår hun to amerikanske svømmerekorder for kvinder.

»Jeg skal ikke have nogens tilladelse til at være mig selv og dyrke den sport, jeg elsker,« siger Lia Thomas i et nyt interview til amerikanske Good Morning America.

Her står Lia Thomas frem og deler sine tanker om at stille op i konkurrencer på kvindesiden på trods af, at hun engang var en mand.

Siden hendes første konkurrence på kvindesiden er svømmeren fra eliteuniversitetet University of Pennsylvania blevet kritiseret for at deltage i professionelle svømmestævner mod kvinder.

Dem transkønnede kvinde og atlet Lia Thomas hed engang Will Thomas og var mand – lige indtil hun besluttede sig for at gøre alvor af tanker, som hun havde gået med længe.

Mange mener, at hun ikke har ret til at konkurrere i kvindernes kategori – på trods af, at hun overholder gældende regler.

»Transkvinder er ikke en trussel mod kvinders sport,« siger Thomas, og fortsætter:

»Transpersoner skifter ikke køn af atletiske årsager. Vi skifter for at være glade og os selv.«

I 2019 begyndte Thomas på hormonbehandling efter som mand at have konkurreret i tre år for universitetet. Et år efter starten på hormonbehandlingen var hun igen klar til at konkurrere i svømning – denne gang på kvindesiden i stedet for hos herrerne.

Thomas er opvokset i Austin i staten Texas i USA og begyndte at svømme som bare fire år gammel.

Andre læser også