Team Danmark fraråder fokus på vægt hos de helt unge atleter, medmindre der er et helt særligt behov for det.

Hvis unge atleter bliver mødt med stort fokus på deres vægt, kan det skade præstationerne på banen eller i bassinet.

Det fortæller Team Danmarks ernæringsfysiolog Majke Jørgensen, som anbefaler, at klubber og trænere fokuserer på andre ting i teenagealderen.

- Ja, i langt de fleste tilfælde. Sæt hellere fokus på at promovere optimal kost og den rigtige træningsmængde frem for vægt, siger Majke Jørgensen.

Hun understreger dog, at der kan være stor forskel på en 13-årig og 19-årig atlet, hvad angår fysiologisk og sportsligt udviklingsniveau.

Derudover kan puberteten indtræffe på forskellige tidspunkter, og eventuelle vægtændringer bør tage udgangspunkt i den enkelte atlet.

- Hvis vi snakker unge atleter, er de i forvejen i en tid, hvor pubertet, sociale relationer, følelsesmæssig og seksuel udvikling er på sit højeste.

- Derfor er man typisk ekstra sårbar over for kommentarer, der går på vægt og udseende, forklarer Majke Jørgensen.

Flere svømmere stod frem i DR-dokumentaren "Svømmestjerner - Under overfladen" med kritik af en hårdhændet træningskultur med offentlige vejninger og ydmygende kommentarer frem til 2012.

Her kom det frem, at flere svømmere efterfølgende har været plaget af spiseforstyrrelser.

- Nogle af de ting, der kom frem i dokumentaren, var, at vejninger blev brugt til negative budskaber, som var meget møntet på udseende: Du ser fed ud, du er tyk.

- Det er langt fra hensigtsmæssigt, for det går hverken på sundhed eller præstation, men rent på udseende. Kommunikationen omkring vægt er enormt vigtig, fastslår Majke Jørgensen.

Hun har nogle bud på, hvordan man håndterer den slags.

- Hvis behov for vægtændring alligevel italesættes, skal det følges op af et forløb. Vær tydelig om, hvorfor det overhovedet er relevant. Tallet på vægten skal aldrig stå alene.

- Det vil kunne opfattes som en eksamen, der enten er bestået eller dumpet. Det er enormt uhensigtsmæssigt, og det kan man ikke forvente, at en ung atlet selv har ressourcer til at tackle.

- Der er en kæmpe risiko for, at de kommer til at reagere uhensigtsmæssigt med potentielle negative konsekvenser både mentalt og fysiologisk, siger hun.

Der kan også være risiko for, at de unge kan udvikle nogle enormt usunde kostvaner og en negativ kropsopfattelse.

- Det er jo ikke det, man som træner er interesseret i. Der er man forhåbentlig interesseret i, at atleterne trives og bliver bedre til at præstere.

- Hvis man får signaleret nogle forkerte ting, der kan sparke til en negativ kropsopfattelse, så risikerer man, at det i sidste ende får en negativ effekt på præstationen ud over de rent menneskelige konsekvenser, siger hun.

Vejninger af atleter kan dog være nødvendige på eliteplan, forklarer ernæringsfysiologen og efterlyser nuancer i debatten.

- Vi skal helst ikke derhen, hvor vi slet ikke kan tale om vægt og vægtoptimering i elitesport. For det er utopi, at det slet ikke spiller en rolle.

- Det er enormt vigtigt, at arbejdet med vægt og kropssammensætning er i dialog og samarbejde med en fagprofessionel. Det er ikke noget, træneren eller atleten skal stå med alene, pointerer Majke Jørgensen.

/ritzau/