Den amerikanske svømmestjerne Kate Douglass er igen verdens hurtigste i 50 meter fri.

24-årige Douglass sikrede sig lørdag guld i finalen ved stævnet Pan Pacific Championships i Irvine uden for storbyen Los Angeles i en ny verdensrekordtid på 23,19 sekunder.

Få timer tidligere havde Douglass overtaget rekorden fra landsmanden Gretchen Walsh.

Det skete i et af de indledende heats, hvor Douglass slog hånden i bassinkanten efter 23,49 sekunder.

Verdensrekorden er de seneste to måneder gået på skift mellem Douglass og Walsh, efter at svenske Sarah Sjöström havde siddet på den gennem en årrække.

I juni slog Douglass svenskerens rekord fra 2023 på 23,61 sekunder med en tid på 23,59 sekunder ved et stævne i Indianapolis.

Få dage senere overtog Walsh rekorden med en tid på 23,55 sekunder.

Opdateres ...

RITZAU/REUTERS