Svømmelegenden Mike Burton er død
Burton vandt hele tre OL-guldmedaljer i løbet af sin svømmekarriere.

Burton vandt hele tre OL-guldmedaljer i løbet af sin svømmekarriere.

Svømmelegenden Mike Burton er død i en alder af 79 år.
Det oplyser Burtons søn, Eric Burton, i et opslag på Facebook, der oplyser, at faderen er død efter et langt sygdomsforløb.
»Mit hjerte blev knust i morges. Min far, Mike Burton, er gået bort efter en opslidende kamp mod Alzheimers og demens,« skriver han og fortsætter:
»Min far var den absolut hårdeste mand, der nogensinde har levet. Han inspirerede mig altid til storhed. Jeg vil altid savne ham, hans historier og bare at have ham omkring mig. Han vil helt sikkert leve videre i os alle. Dette er ikke farvel, men på gensyn.«
Amerikaneren var en af de største svømmestjerner i 60'erne og 70'erne, hvor han blandt andet vandt tre OL-guldmedaljer.
Første OL-guldmedalje hentede han i Mexico i 400-meter-fri, mens han senere også satte alle konkurrenter til vægs på 1500-meter-distancen.
Sidstnævnte genvandt han fire år senere i München, hvor han også satte en foreløbig verdensrekord på distancen.
Efter karrieren var Burton svømmetræner.