Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En svensk svømmeklub forhindrer pigerne i at have en todelt dragt på under træningen.

Du husker formentlig debatten om de såkaldte crop tops, som pigerne i en dansk folkeskole pludselig ikke måtte have på. Dengang var argumentet for forbuddet, at alle skulle kunne 'koncentrere sig'.

Et år efter den danske crop top-debat, som endte i en ren retræte for skolen med reglerne, er en lignende sag dukket op i Sverige.

Her har en svømmeklub nemlig indført, at der ikke må svømmes med todelt dragt. Det er ellers ganske normalt i forbindelse med den udendørs sommertræning, og den store svømmestjerne Sarah Sjöström har ved flere lejligheder benyttet sig af muligheden for at træne sådan.

Men nu er det altså forbudt i klubben.

»Årsagerne er flere. Blandt andet at det ser uprofessionelt ud. Hvis de har en bikini, bliver de ikke respekteret. Og at drengene har svært ved at fokusere på deres træning,« siger en pårørende til en af svømmerne i klubben ifølge Aftonbladet.

Mediet fortæller ikke, hvilken klub, der er taler om, men de beretter om, at der ikke er enighed om ledernes linjen.

»De mener, at bikinitoppen kan glide ned, når de dykker fra podiet. Så forfærdeligt ikke? Som om badebukser ikke kunne det.«

Det svenske svømmeforbund understreger, at de ikke har nogen regler på området.

»Jeg er aldrig stødt på problemstillingen før, men foreningen har ret til at sætte sine egne regler,« siger forbundets leder Mikael Jansson.

Den unavngivne klub har ikke ønsket at svare på spørgsmål onm deres påklædningsregler.

Ved VM i svømning er der netop kommet nye oplysninger om den synkronsvømmer, der besvimede under vandet - læs mere her

Andre læser også