To guldmedaljer på tre dage.
18-årige Martine Damborgs track record ved kortbane-EM i denne uge imponerer selv en af dansk svømmesports største ikoner, OL-guldvinderen Pernille Blume.

Først vandt det unge svømmetalent guld i 50 meter butterfly onsdag, og to dage senere nåede hun endnu en gang helt til tops på podiet i 100 meter butterfly.
Det var Pernille Blume, der overrakt hende guldmedalje nummer to.
I et interview med European Aquatics fortæller Pernille Blume, at Damborg er noget helt særligt.
»Hun er en god atlet og en rigtig person, og så er hun fra Danmark. Hun er fuldstændig fantastisk,« lød det fra Blume efter, at hun havde overrakt Damborgs hendes anden guldmedalje i denne uge.
Noget, Blume kaldte »en stor ære.«
Hun er sikker på, at vi ikke har set det sidste til dansk svømnings nye guldfugl.
Faktisk spår hun hende en gylden fremtid i bassinet.
»Hun er ekstraordinær. Hun har rigtig gode værdier, og jeg kan virkelig ikke vente med at se, hvordan det vil gå hende i fremtiden. Jeg tror, at hun kommer til at få en fantastisk karriere,« sagde Blume om Damborg i interviewet med European Aquatics.
