På få timer - svømmestjerne slår igen verdensrekord
Kate Douglass har overtaget verdensrekorden fra landsmanden Gretchen Walsh.

Kate Douglass har overtaget verdensrekorden fra landsmanden Gretchen Walsh.

Den amerikanske svømmestjerne Kate Douglass er igen verdens hurtigste i 50 meter fri.
24-årige Douglass sikrede sig lørdag guld i finalen ved stævnet Pan Pacific Championships i Irvine uden for storbyen Los Angeles i en ny verdensrekordtid på 23,19 sekunder.
Få timer tidligere havde Douglass overtaget rekorden fra landsmanden Gretchen Walsh.
Det skete i et af de indledende heats, hvor Douglass slog hånden i bassinkanten efter 23,49 sekunder.
Verdensrekorden er de seneste to måneder gået på skift mellem Douglass og Walsh, efter at svenske Sarah Sjöström havde siddet på den gennem en årrække.
I juni slog Douglass svenskerens rekord fra 2023 på 23,61 sekunder med en tid på 23,59 sekunder ved et stævne i Indianapolis.
Få dage senere overtog Walsh rekorden med en tid på 23,55 sekunder.
Opdateres ...
RITZAU/REUTERS