Der er sygdom i omløb i VM-byen.

I disse dage skal verdens bedste svømmere præstere i bassinerne i sydkoreanske Gwangju.

Men det er ikke kun motivationen, som skal være på plads for at vinde medaljer. Det skal helbredet også.

Derfor skal svømmerne passe på i disse dage, for der er en smitsom infektion i omløb ved verdensmesterskabet, skriver svenske Aftonbladet.

En stor hygiejnekampagne er blevet præsenteret for alle, som er taget til Sydkorea i forbindelse med VM i svømning.

Om man er hjælper, journalist eller svømmer, så har alle fået vigtigheden af grundig hygiejne at vide. Men det har tydeligvis ikke været nok.

For på fjerdedagen af mesterskabet har det internationale svømmeforbund, FINA, udsendt et brev, hvor de advarer om, at der er opdaget flere tilfælde af diarré.

'Vi bruger denne mulighed til at minde alle hold om nødvendigheden af god hygiejne for at forhindre smitsomme sygdomme,' står der i brevet.

»Det er primært hjælpere og andre, som er blevet syge. Vi har endnu ikke lokaliseret, hvor infektionen kommer fra,« siger Christer Magnusson, som er en del af den finske lægekomite, til Aftonbladet.