Martine Damborg vandt fredag finalen i 100 meter butterfly ved kortbane-EM i Polen.
Den 18-årige dansker vandt onsdag guld på 50 meter butterfly og gentog fredag bedriften på den dobbelte distance efter en utrolig slutspurt.
Teenageren matchede ved første vending den sjetteplads, som hun havde kvalificeret sig til finalen med.
Efter 50 meter var det forbedret til en femteplads, og efter 75 meter havde Damborg kæmpet sig op på tredjepladsen.
På de sidste 25 meter var hun dog flyvende, og i en uhyre tæt afgørelse tog den danske komet guld tre hundreddele foran nummer to.
/ritzau/
Del: