Jeanette Ottesen lagde ikke fingre mellem, da hun fik spørgsmålet til dette års Simba Pris.

Hun kommer ikke til at lave et comeback som professionel svømmer.

Heller ikke selvom andre sportsstjerner, som Mikkel Kessler vælger at gå den vej.

Det fortæller hun til Se og Hør.

»Jeg tror, jeg har lavet mit comeback. Jeg har ikke svømmet i fem år, og jeg kommer heller ikke til det. Jeg elsker at bade, og jeg elsker at være i vandet, men jeg er færdig,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er overhovedet ikke inspireret. Eller jo, jeg er inspireret af deres gejst. Jeg synes, det er megasejt, og jeg har kæmpe respekt for det. Jeg har selv lavet et comeback og ved, hvad det kræver. Det er fandeme ikke for børn. Det er noget af det mest vanvittige, jeg nogensinde har gjort, og jeg kommer aldrig til at gøre det igen.«