Lyt til artiklen

Det kan siges på mange måder.

Men Jeanette Ottesens måde at byde velkommen til et nyt familiemedlem velkommen har alligevel noget pondus.

Hun har lagt to Instagram-stories ud, hvor den første er et billede af, at hun har verdens femtebedste tid nogensinde på 100m butterfly.

'Fra det her,' lyder teksten på første story.

Ottesen trodsede oddsene og nåede med til OL.
Ottesen trodsede oddsene og nåede med til OL. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

'Til det her - jeg er nu mor til to,' skriver hun til billedet af en lille hånd, som hun holder godt fast i.

Danmarks mest vindende atlet har i forvejen datteren Billie-Mai, og hun var ved at blive lidt utålmodig med nr. to. Forståeligt nok.

'Hvor lang tid må man egentligt gå over termin?,' skrev hun for to dage siden.

Efter det første barns fødsel nåede Jeanette Ottesen sit store mål om at komme tilbage til verdenstoppen og konkurrerede ved OL i Tokyo sidste år, men derefter sagde hun stop og er siden blevet online coach.

Og nu også mor til to.