Jeanette Ottesen og Marco Loughran venter parrets andet barn, men der er noget i den forbindelse, som de tidligere svømmere ikke vil ud med.

Parret venter deres andet barn til september, og dermed bliver deres fireårige datter, Billie-Mai, snart storesøster.

Jeanette Ottesen afslørede graviditeten i marts i podcasten 'Hvidløg i frugtsalaten'.

»Jeg skal være mor igen, og jeg har ligget og kastet op i seks uger. Men nu har jeg det godt. Der kommer en Ottesen mere på holdet,« sagde den pensionerede svømmestjerne dengang i podcasten.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Ved Danish Beauty Awards 2022 spurgte Billed-Bladet ind til, hvad deres kommende barn skal hedde.

Det ville være parret ikke svare på, og der var også et andet presserende spørgsmål, som parret helst ville undgå at besvare.

»Vi har ikke afsløret kønnet, og det forbliver hemmeligt lidt endnu,« fortalte Jeanette Ottesen til Billed-Bladet.

Jeanette Ottesen og Marco Loughran giftede sig i sommeren 2017 efter tre års forhold – samme år som datteren Billie-Mai kom til verden.

Efter barslen trænede Jeanette Ottesen sig tilbage i topform og ned i bassinet igen og rundede sin svømmekarriere af med sit femte OL sidste sommer.

I dag er hun onlinecoach, tv-personlighed og influencer.