»Det er så svært at forklare. Vi har kendt hinanden så mange år.«
Man kan næsten høre det på Jeanette Ottesen. Stoltheden og glæden over kollegaen og veninden Lotte Friis’ optagelse i Sportens Hall of Fame er ikke til at tage fejl af.
»Jeg har kendt hende, siden jeg var 14-15 år gammel. Jeg har kendt til alle hendes op- og nedture, og hvor svært det har været for hende at lægge badedragten på hylden,« fortæller Jeanette Ottesen dagen efter Sport 2018, hvor hæderen altså tilfaldt Lotte Friis.
Det var et umådelig rørende øjeblik for dem begge samt Rikke Møller Pedersen, der sammen med den tidligere letvægtsroer Morten Jørgensen sendte Lotte Friis i Hall of Fame.
Øverst i artiklen kan du se B.T.s interview med Lotte Friis fra Sport 2018.
Og Jeanette Ottesen kan sætte sig ind i de ofre, Lotte Friis har givet i sit liv for sin sport. Derfor kan hun ikke lægge skjul på, hvad hun mener om optagelsen af veninden.
»Jeg kender godt til det med, at man ikke nødvendigvis føler sig nok anerkendt. Jeg talte med min mand om det i morges, og det er så sjældent, at det sker for dem, der virkelig har fortjent det. Ingen fortjener det mere end Lotte, og så skete det. Det hele gik bare op i en højere enhed, og det rørte mig så dybt,« fortæller Ottesen, der også er stolt på sportens vegne.
»Det var et stort moment for svømmesporten i sig selv.«
»Mange af os føler, at vi har gjort meget for dansk idræt. Det er en sejr for os, at der kommer en svømmer fra nyere tid i Hall of Fame. Det sætter virkelig svømmesporten på verdenskortet, og det er stort for os at blive anerkendt.«
Til gengæld har Ottesen også været ude med en skideballe søndag morgen.
Godt nok en høflig en af slagsen, men stadigvæk.
For mens Lotte Friis havde vist det gennem længere tid, og Rikke Møller Pedersen skulle forberede og holde en præsentationstale, så havde de ingenting sagt til deres veninde og partner i deres nystartede projekt, Vandakademiet.
»Jeg vidste det ikke! Alle tror, jeg vidste det! Vi ankom sammen, fik taget billeder og alt muligt, og de havde ingenting sagt. Jeg skrev til dem i morges, at de var nogle skarn. Det gik op for mig, da Rikke skulle på scenen, og jeg tænkte over, hvor flot Lotte var.«
»Så lagde jeg to og to sammen og tænkte ’What the fuck?’ Lotte plejer ikke at være i sådan en balkjole, og så gik det bare op for mig. Så jeg begyndte allerede at græde under talen.«
Hun ville dog ikke have været foruden overraskelsen, når hun dagen derpå ser tilbage på aftenen.
»Det er mega sjovt og fedt, at de kunne holde det hemmeligt. Det gjorde aftenen helt unik.«
