Et hul i hjertet, som Pernille Blume er blevet opereret for i januar, kunne i værste fald have kostet hende livet.
Det fortæller Gunnar Gislason, der er professor og forskningschef i Hjerteforeningen.
Han fortæller, at et hul i hjertet er en ganske almindelig hjertemisdannelse, som sjældent giver komplikationer.
Men giver den komplikationer, kan det være farligt. Hjertefejlen kan - som i Blumes tilfælde - skabe blodpropper, og sådan en rammer som oftest i hjernen. Det skete blandt andet for fodboldspilleren Daniel Stenderup, der kollapsede på banen.
»Der er helt klart en risiko (for, at man i værste tilfælde kan dø af det, red), det er der,« siger han og tilføjer:
»Det er jo ikke ufarligt at få en blodprop i hjernen, man kan få alvorlige skader af det. Der er efterhånden opnået konsensus om, at vi anbefaler at lukke hullet, hvis vedkommende patient også har haft en blodprop, og der ikke er nogle andre oplagte forklaringer på blodproppen.«
Blodpropper i hjernen kan give synsforstyrrelser og lammelse, men det er meget individuelt, hvordan den rammer, fortæller Gislason.
Gunnar Gislason fortsætter, at man ikke ved, om det er styrketræning eller anden type sport, som giver større risiko for blodpropper. Men han fastslår, at atleter generelt ikke har større risici for blodpropper end alle andre.
»Det er sjældent, at denne type hul i hjertet giver store blodpropper, for det er et relativt lille hul. Som regel er det omkring tre til fem milimeter, så det er oftest små blodpropper,« siger han.
Pernille Blume blev som nævnt opereret, og det er ikke helt risikofrit at lukke hullet i hjertet, selvom det betragtes som et mindre indgreb.
»Vi ved fra studier, at omkring fem procent får hjerterytmeforstyrrelser af operationen, så man skal ikke tro, at det er løsningen på det hele, og derfor er det altid en individuel vurdering,« siger Gunnar Gislason.
I Danmark anbefaler man ikke at screene raske topatleter, fortæller Gislason, medmindre der er symptomer. Den praksis arbejder man også efter hos Team Danmark, som har behandlet Pernille Blume, mens professionelle fodboldklubber skal screene raske atleter, fordi de er underlagt UEFAs regler.
»Hjertescreeninger har ikke vist sig at forebygge noget. I forhold til pludselige dødsfald blandt topatleter er det sjældnere end blandt den almindelige befolkning,« siger han og tilføjer:
»Man skal tænke over, hvilken konsekvens det har, hvis man finder et hul i hjertet: Skal man så forbyde atleten at dyrke sport, selvom man ikke kender konsekvensen? Man risikerer at skabe mere frygt end gavn, for det, man finder, har en meget uvis betydning.«
Derfor mener Gislason, at man skal tænke strategisk og se på den enkeltes historik og symptomer, når man screener, og ikke bare screene bredt blandt raske atleter. Pernille Blumes blodprop har været en mindre én af slagsen, og hun har det i dag godt.