For nogle år siden blev han hyldet som en helt, da han bragte OL-guldmedaljer med sig hjem til USA.

Men det ændrede sig, da han for nyligt blev spottet på et videoklip, der viste, at han var et sted, han ikke burde være – og kan han risikere op til 30 års fængsel.

Det skriver Washington Post.

Den tidligere amerikanske svømmer Klete Keller blev særligt tilbage i 00'erne hyldet for sine evner i et svømmebassin, da han vandt to guldmedaljer under OL i 2004 og 2008 sammen med holdkammeraten Michael Phelps.

Her ses Klete Keller under urolighederne.
Her ses Klete Keller under urolighederne. Foto: Julio Rosa
Vis mere

Samtidig skaffede han sig også en sølvmedalje i stafet og to individuelle bronzemedaljer i 400 meter fri.

Han var derfor et nemt ansigt at genkende for mange, da han pludselig den 6. januar kunne ses på et videoklip inde fra Kongressen i Washington D.C., som tilhængere af den daværende præsident – Donald Trump – havde stormet, mens medlemmerne af Senatet og Repræsentanternes Hus sad samlet for at godkende valgresultatet, der gjorde Joe Biden til landets næste præsident.

Han havde tilsyneladende heller ikke forsøgt at gøre det svært for andre at genkende ham.

Men sine næsten to meters højde var han i forvejen let at få øje på i menneskemængden, og samtidig havde han ifølge Washington Post også valgt at bære sin tidligere 'Team USA'-svømmeholdsjakke under urolighederne (du kan måske spotte ham i videoklippet herunder).

Få dage efter urolighederne blev han derfor anholdt af FBI og sigtet for tre lovovertrædelser.

Nu har en amerikanske storjury set på sagen, og den tidligere svømmestjerne er nu blevet tiltalt for at have begået syv lovbrud. Blandt dem finder man anklager om civil ulydighed, forstyrrelse af offentlige procedurer og at trænge ind i en lukket bygning.

Hvis det viser sig, at nogle af 38-årige Klete Kellers handlinger kan have ført til, at nogen kom til skade – i alt fem personer mistede livet i forbindelse med de voldsomme uroligheder – kan straffen blive op til næsten 30 års fængsel.

Den tidligere svømmer er løsladt, indtil sagen går i gang. Hans advokat er ifølge Washington Post ikke vendt tilbage med en kommentar til sagen.

Arkivfoto af Klete Keller under OL i 2008.
Arkivfoto af Klete Keller under OL i 2008. Foto: GREG WOOD
Vis mere