Hun har grædt. Det er tydeligt, og hun har mascara løbende fra øjenvipperne.
Det var synet i den video, den tidligere svømmer Stephanie Rice delte med sine følgere i midten af september, og nu forklarer hun hvorfor.
»Folk spurgte mig, om jeg stadig svømmede, og jeg svarede nej. Det næste spørgsmål var: 'Hvad laver du så nu?', og jeg kunne bare ikke svare. Jeg følte, jeg løj hele tiden, og sagde ting som: 'Jeg kommenterer stadig lidt, er ambassadør, coacher. Ting, jeg brugte fem dage om året på.«
Sådan fortæller OL-legenden, der vandt hele tre guldmedaljer ved OL i Kina i 2008, i Mark Howards podcast 'The Howie Games'.
Da hun delte klippet, var det ledsaget af en tekst, der forklarede, hvor svær overgangen fra atlet til 'tidligere svømmer' var. Især fordi hun tilbage i 2012 måtte stoppe som blot 24-årig på grund af skader.
Selve videoen var optaget under årets OL, men hun delte den først en måned efter, hvor hun satte ord på, hvordan hun følte, hun var faret vild.
'Jeg følte mig fortabt, deprimeret og irrelevant efter at være stoppet med svømningen. Jeg følte, at mit liv havde toppet i en alder af 24 år, og at fremtiden ville være langt mindre spændende og særlig,' skrev hun og tilføjede, at det var hårdt for hende at se OL, at det ville det nok altid være, og at hun er glad efter at have arbejdet med sig selv.
Men der er mere i det end som så. Flere grunde til, at hun delte opslaget. For det var hårdt og svært for hende at finde sig selv og skabe et nyt liv.
Hun har altid kun kendt til 'svømmeren Stephanie Rice', og det har været hårdt at se sådan noget som OL. Her toppede hun efter mange års arbejde, og hun oplevede, hvordan det var virkelig at være god til noget.
Problemet kom derfor, da hun forlod svømningen og skulle ud i det virkelige liv. Og det var faktisk oplevelserne herfra, der fik hende til at dele opslaget, for pludselig virkede den stærke svømmekarriere ligegyldig.
»Jeg har søgt job, og når jeg skrevet på mit cv, at jeg har vundet tre OL-guldmedaljer, er jeg aldrig kommet længere end første runde, fordi jeg er sikker på, folk tænker: 'Det er sødt, men hvad kan du, og hvilke erfaringer har du i det her fag?' Det er virkelig hårdt, for du har arbejdet så hårdt for at være den bedste i verden til noget, og nu betyder det intet,« forklarer hun.
Stephanie Rice understreger, at hun er okay i dag, men at hendes budskab var at fokusere på, hvor svært livet kan være efter karrieren, når man har været atlet. Og at det kan være svært at se andres opture – for eksempel under OL.
»Jeg har talt med andre atleter under OL, og mange af os havde det på samme måde. Man kunne bare ikke rigtig sige det højt, for så virker man misundelig. Man føler, det er forkert at være ked af det, mens andre oplever deres livs højdepunkt. Det føles, som om du er et dårligt menneske. Jeg ville bare gerne sætte ord på mine følelser,« siger 33-årige Stephanie Rice.
Hun nåede inden sit stop også at deltage ved OL i London i 2012, hvor det dog ikke blev til medaljer.
