Der ligger næppe nogen blå-gule julekort i Wilczeks postkasse denne jul!

Kamil Wilczek hørte i forvejen til blandt de mest upopulære personer på den københavnske vestegn, og nu kyler han selv brænde på det bål.

For den polske FC København-angriber hygger sig tydeligvis kongeligt over konflikten mellem Riza Durmisi og Brøndby.

På sin Instagram-profil har Kamil Wilczek således lagt følgende billede op:

Her lægger han ikke skjul på, hvad han tænker om den tidligere Brøndby-yndling Riza Durmisi, der har lagt sig ud med sportslige ledelse i Brøndby – efter et potentielt skifte hjem til barndomsklubben gik i koks.

Og Brøndby-fansenes reaktion på polakkens drilleri er heller ikke til at tage fejl af – her et udsnit af reaktionerne på Twitter:

  • Hold kæft, Kamil, dit misfoster
  • Shit et skvat!
  • Lige som man troede, han ikke kunne blive mere ynkelig.
  • Bounty on his fucking head

Den tidligere Brøndby-anfører Kamil Wilczek knuste sine tidligere fans' hjerter, da han i sommer skiftede til FC København – et halvt år efter at han havde taget en tårevædet afsked med Brøndby.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Efterfølgende har polakken været lagt for had i Brøndby, og det har blandt andet medført trøjeafbrændinger, samt at Wilczek dagligt må beskyttes af både vagter og politi.

FCK-fansene hygger sig omvendt over angriberens Instagram-story:

  • Kamil troller. Han er en af os!
  • Nej, den er meget spot on. Bravo, Kamil, bravo
  • Det' fandme sjovt

Riza Durmisi sagde onsdag i et stort interview med B.T. følgende om sit forliste skifte hjem til Brøndby:

»Jeg ville vise, hvad loyalitet er, når Kamil Wilczek skifter til FCK, så ville jeg komme tilbage og kæmpe for klubben.«

Brøndby ligger pt. på førstepladsen i Superligaen med maksimumpoint – FC København er på niendepladsen med fre point for fire kampe.