AGF-direktør Jacob Nielsen var godt knotten efter én af de mest vanvittige afslutninger på en kamp i Superligaen nogensinde.

Igen var det VAR, som skrev superliga-historie, da brugen af teknologien genoplivede kampen, som ellers var fløjtet af dommeren.

Men nej.

FC København blev ved slutstillingen 2-3 tilkendt et straffespark efter seks minutters tillægstid og dommerens slutfløjt.

Men det var nu slet ikke derfor, at Jacob Nielsen var vred og 'træt af det', som de siger i Aarhus. Det var ikke brugen af VAR, som var det konkrete problem.

AGF's adm. direktør Jacob Nielsen før kampen i 3F Superligakampen mellem AGF og FC København på Ceres Park i Aarhus , søndag den 25. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
AGF's adm. direktør Jacob Nielsen før kampen i 3F Superligakampen mellem AGF og FC København på Ceres Park i Aarhus , søndag den 25. oktober 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er, hvad man kan forvente herinde. Det har vi prøvet nogle gange nu. Det er ikke så meget, om der er straffe eller ej, om han fløjter af, det må nogle kigge på, om reglerne nu er, som de er,« sagde han efter opgøret til Canal 9 og fortsatte:

»Det har jeg ikke prøvet i de 20 år, jeg har været med, at der bliver fløjtet af, og man ombestemmer sig. Det må vi forholde os til. Det er lige så meget det her med, at der er lagt seks minutter til, og vi er i det syvende minut, at der bliver dømt det her straffe.«

Men hvad mente Jacob Nielsen egentlig med, at 'hvad man kan forvente herinde', ville Canal 9 vide?

Og så kom AGF-bossen frem til sin – måske – kontroversielle konklusion om FCK og dommertække, når kampene spilles i Parken.

»VAR eller ej er det jo hele tiden en tippen på vægten af favorisering. Tilskuere eller ej de (FCK, red.) er bare gode til at manipulere med dommerne og få lagt tryk på, og det må vi jo arbejde med også og blive bedre til. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke kan se, hvorfor der er lagt seks minutter til, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal spille syv minutter. Det er lige så meget de ting. Der er FCK dygtige til at dommerne på deres side. Det er pisseirriterende,« slog han fast.

FCKs Jonas Wind scorede i øvrigt på det historiske straffespark, og så sluttede det hele alligevel 3-3 søndag aften