Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Viborg er meget tæt på at hive syvendepladsen i land efter en flot hjemmesejr på 1-0 over kriseramte AGF.

Viborg besejrede søndag kriseramte AGF 1-0 hjemme på Energi Viborg Arena og tog dermed et stort skridt mod at sikre Superligaens syvendeplads.

Inden kampen havde et Vejle-nederlag så godt som sikret AGF en ny sæson i Superligaen, mens Viborg jagtede point i kampen om syvendepladsen.

Første halvleg viste også klart, hvem der havde mest på spil. Viborg dominerede tandløse AGF, der sjældent var farlige på Viborgs banehalvdel.

Gæsterne viste større gnist efter pausen, men AGF udnyttede ikke deres momentum til at få point med hjem til Aarhus, og derfor endte opgøret fortjent med en 1-0-sejr til Viborg.

Clint Leemans , Viborg FF Superligakampen mellem Viborg FF og AGF, i Viborg søndag d. 15. maj 2022.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
Clint Leemans , Viborg FF Superligakampen mellem Viborg FF og AGF, i Viborg søndag d. 15. maj 2022.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix) Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Med sejren skal Viborg bare undgå at tabe i sidste spillerunde for at slutte som vinder af Superligaens nedrykningsspil. Holdet er tre point foran OB og møder i sidste runde nedrykkede Sønderjyske.

AGF er uden sejr i de seneste 13 kampe, men holdet ser ud til at få endnu en sæson i Superligaen, da Vejle tabte ude til FC Nordsjælland. AGF er tre point foran Vejle inden sidste spillerunde og har en målscore, der er 18 mål bedre end Vejles.

Kort inde i opgøret var Viborgs Younes Bakiz meget tæt på at spark hjemmeholdet i front, men offensivspillerens kraftfulde drøn endte i sidenettet.

Efter en halv time kom Viborg så foran med 1-0. Hollandske Clint Leemans endte med bolden i AGF-feltet og overlistede Jesper Hansen, der ikke så for heldig ud i målet.

Superligakampen mellem Viborg FF og AGF, i Viborg søndag den 15. maj 2022.
Superligakampen mellem Viborg FF og AGF, i Viborg søndag den 15. maj 2022. Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Anden halvleg var kun lige fløjtet i gang, da Nicolai Poulsen sendte bolden i mål. Scoringen blev dog efter et VAR-tjek underkendt for offside.

Alassana Jatta var tæt på at lukke til 2-0, men Viborg-angriberen missede helt fri foran mål.

/ritzau/

Genoplev hele Superliga-søndagen i LIVE-bloggen herunder:

Andre læser også