Manchester United er dårligere end FC Midtjylland.
Det er analysen, som en ung Manchester United-fan ved navn Charlie er kommet frem til, efter at den engelske klub lørdag kom ud for en ny skuffelse i Premier League.
Her tabte holdet hjemme på Old Trafford til Southampton – holdet som FCM sendte ud af Europa League i efteråret.
{embedded type="node/webtv_link" id="41208304"}
Over for Manchester United-fan-kanalen FullTimeDevils på YouTube nåede unge Charlie frem til følgende knivskarpe analyse af sit holds aktuelle form - se her:
»En ting jeg har fundet ud af er, at Southampton i Europa League-kvalifikatonen tabte til FC Midtjylland (og det lyder som om, han siger 'FC Midgetland' - 'midget' er engelsk for en meeeget lille person, red.), som er det hold vi skal møde snart, i februar,« begynder Charlie og fortsætter så:
»Man kan se sådan på det, at vi er værre end et hold, jeg ikke engang vidste eksisterede, så det …«
Set på den måde må der være grobund for lidt midtjysk optimisme inden Europa League-opgørene mellem FCM og Manchester United den 18. og 25. februar.
Purken Charlie er ikke bare benhård over Superliga-holdet – han giver også holdets manager følgende bredside:
»Jeg ville elske at få at vide, hvilken taktik Louis van Gaal sendte holdet ud med – for det så ikke ud til, at var nogen form for plan. Overhovedet. Et par af spillerne så ud til slet ikke at være på banen,« siger Charlie, der konstaterer, at ’mange ting var galt’.
Han tror dog ikke, at den hollandske manager vil blive fyret trods de mange skuffende resultater.
