»Jeg vil tage mig den frihed og udnævne os selv som favorit.«

Sådan siger Brøndby-træner Niels Frederiksen efter hans hold tirsdag slog Sønderjyske med 1-0 på hjemmebane.

Sejren betyder, at Brøndby hopper fra femte- til fjerdepladsen i Superligaen - blot to point fra AGF på tredjepladsen.

Og Niels Frederiksen tror rigtig meget på sit hold.

Niels Frederiksen kunne tirsdag se sit hold slå Sønderjyske med 1-0.
Niels Frederiksen kunne tirsdag se sit hold slå Sønderjyske med 1-0. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg synes, vi er favoritter, fordi vi har et godt hold. Vi har nogle ærgerrige spillere og et godt koncept.«

Selvom Brøndby solgte topscoren Kamil Wilczek inden forårssæsonen, så har ambitionen hele tiden været top tre.

Derfor er Niels Frederiksen også uforstående over, at de andre trænere ikke snakker mere om Brøndby.

»Nu har jeg lagt mærke til, at alle de andre trænere har udpeget andre klubber end dem selv, men ingen nævner os. Det forstår jeg sgu ikke.«

Sejrsmålet scorede Jesper Lindstrøm efter 61 minutter af tirsdagens Superliga-kamp. Men Niels Frederiksen var alligevel mest tilfreds med første halvleg.

»Sjovt nok er jeg mest tilfreds med spillet og vores indsats i første halvleg, hvor Sønderjyske har flere store chancer, mens vi ikke producerer nok. Heldigvis får vi scoret det afgørende mål i den anden halvleg.«

Brøndby har hentet 10 ud af 15 mulige point i forårssæsonen indtil videre.

Det skyldes blandt andet en solid defensiv, hvis du spørger Niels Frederiksen.

Niels Frederiksen kunne tirsdag se sit hold slå Sønderjyske med 1-0.
Niels Frederiksen kunne tirsdag se sit hold slå Sønderjyske med 1-0. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Vores forsvar har set rigtig godt ud, siden vi skiftede til formationen 3-5-2. Vi har holdt nullet i tre ud af fem kampe i 2020. Det kan jeg ikke huske, hvornår Brøndby sidst har gjort.«

Niels Frederiksen begrunder indskiftningen af Jesper Lindstrøm i pausen med, at det unge talent har en opadgående formkurve til træning.

Brøndbys næste opgave i Superligaen er på søndag, når de gæster Bo Henriksens AC Horsens.

Herefter begynder mesterskabsslutspillet, hvor de blå-gule fra Vestegnen skal møde FC Midtjylland, FC København, AGF, FC Nordsjælland og AaB.