Det gik for alvor op for Kenneth Emil Petersen, i hvilken retning det gik for ham, da OB skulle have taget det årlige holdfoto på Odense Stadion.
»Vi har hver vores lille boks med navne på inde i omklædningsrummet. Men der stod så et andet navn der, hvor jeg normalt sad. Og jeg kunne godt se, at jeg skulle kigge langt efter mit navn,« fortæller den 33-årige superliga-veteran.
»Ovre i hjørnet var der tre havestole, der stod godt klemt sammen. Og der kunne jeg så sætte mig over og klæde om – sammen med de to nyoprykkede unge, der endnu ikke har deres boks i omklædningsrummet.«
»Måske var det tilfældigt. Jeg ved det ikke. Men det var da en speciel situation. Heldigvis har de ikke taget min plads der, hvor vi klæder om til dagligt.« (I videoen øverst fortæller Petersen i et interview fra 2017 om sit temperament)
Den forsvundne plads i omklædningsrummet er bare én af de kameler, som Kenneth Emil Petersen har måttet sluge i denne sæson, hvor han efter at have været anfører og nøglespiller for ’striberne’ under den tidligere træner Kent Nielsen nu er sendt helt ud på tribunen af OB’s nye cheftræner, Jacob Michelsen.
Et drastisk indgreb – at gå fra samlingspunkt til plads-løs i omklædningsrummet nærmest med et fingerknips. Og Kenneth Emil Petersen lægger ikke skjul på, at stoltheden har fået nyreslag.
»Det stikker i mit hjerte at sidde på tribunen og kigge på. Det gør det i den grad. Især i starten påvirkede det mig dybt. Det gav mig uro i maven, og jeg lå vågen om natten og tænkte på det. Det var en virkelig hård periode i starten.«
»Det er slet ikke sådan, jeg har forestillet mig, at jeg skulle runde min karriere af. At være SÅ langt væk fra spilletid. Der havde jeg drømt om noget lidt andet,« fortæller den udstødte superligaprofil, da B.T. møder ham i OB’s kantine efter en drivvåd træning i Ådalen.
Kenneth Emil Petersen understreger dog, at han ikke er udkig efter medlidenhed. Han lider en skæbne, som de fleste fodboldspillere møder, når fødselsdatoen haler ind. Hans skæbne kom bare ikke snigende – den kom susende som skudt ud af en pistol.
»Nu er det kommet lidt på afstand, og jeg har til en vis grad accepteret tingenes tilstand. Jeg har sagt til mig selv, at jeg vil give den en skalle hver eneste dag til træning, så jeg kan se mig selv i øjnene og være tilfreds.«
»Det vigtigste for mig er, at jeg har en god smag i munden, når jeg stiller støvlerne på hylden.«
Hvilken forklaring har du fået?
»Jeg har fået en forklaring, der går på, at vi fik en dårlig sæsonstart, og derfor ville de prøve noget andet i hjemmekampen mod FC Midtjylland. Der ville de prøve nogle forsvarsspillere, der havde lidt mere fart end mig.«
»Og det var ligesom første indikation på, i hvilken retning det gik for mig. Derfra er det gået slag i slag, og da de så hentede en ny midtstopper (Ramon Leeuwin, red.), var der heller ikke plads til mig på bænken,« lyder det fra OB'eren.
Føler du, at du blev gjort til syndebuk for OB’s dårlige sæsonstart?
»Det følte jeg på det tidspunkt. Men ellers har jeg kommenteret på det tidligere på sæsonen og har ikke lyst til at gå mere end i det.«
Føler du dig dårligt behandlet?
»Det tror jeg også, at jeg har kommenteret på for et par uger siden. Det har jeg ikke lyst rive op i igen.«
Men er det okay, at du får frataget din faste plads i omklædningsrummet?
»Det må du spørge cheftræneren og sportsdirektøren om. Jeg har selvfølgelig min mening, men jeg er opsat på, at jeg skal have sluttet det her ordentligt af. Folk skal ikke have ondt af mig,« understreger Kenneth Emil Petersen igen.
Uden Kenneth Emil Petersen på banen har OB vendt den triste pointhøst, og fynboerne går ind til lørdagens hjemmekamp mod AGF med tre sejre i streg.
Så Michelsen har vel set rigtigt ved at satse på andre forsvarsspillere?
»Ja. Fair nok. Jeg havde ikke været god. Holdet havde ikke spillet godt. Det er selvfølgelig drastisk, at det er anføreren, der skal ofres i startopstillingen, men jeg har fuld forståelse. Og indtil videre har han åbenbart haft lidt ret, når man kigger på pointhøsten.«
»Men det er også lidt sort-hvidt at se sådan på det. Fakta er bare, at rigtig meget er sket, siden jeg blev sat af. Blandt andet er spillestilen blevet drastisk ændret. Jeg kan eksempelvis ikke huske, hvornår jeg sidst har mødt Horsens, hvor de har været i mere boldbesiddelse end os. Vi står langt dybere og satser mere på omstillinger, end tilfældet var i starten af sæsonen. Det krydret med, at der er kommet flere kvalitetsspillere til, gør, at OB pludselig ser rigtig stærke ud,« pointerer han.
Midtstopperen har i mere end et årti været fast mand i startopstillingen for superliga-mandskaber i Horsens, AaB og OB. Den nye tilværelse på tribunen har på nogle punkter også været en lettelse, fortæller han.
»Selvom jeg er langt væk fra startopstillingen, er det ikke sådan, at jeg har et dårligt liv. Situationen har omvendt givet mig mental frihed. Jeg er jo ikke – på samme måde som de andre – ramt, når OB har været i Esbjerg og tabe 0-2.«
»Jeg siger ikke, at det ikke rager mig en skid. Men jeg har ikke den samme følelse af nederlag. Ligeså vel som, at jeg ikke har den samme sejrsfølelse, når OB vinder. Jeg føler mig ikke en del af det,« siger han og tilføjer i samme åndedrag:
»Men så får jeg en masse fed tid med familien, som jeg ikke har haft i rigtig mange år. Så jeg prøvet at hive det positive ud af det, der er. Jeg har pludselig friheder, som jeg ikke har haft i mange år. Uden at jeg har på nogen måde kastet håndklædet i ringen i OB.«
Er det endegyldigt, at karrieren er slut til sommer?
»Det er det! Men det har jeg egentlig vidst i lang tid. Hvis jeg havde været fast mand i startopstillingen i dag, havde det stadig været slut til sommer. Senest til sommer er jeg færdig.«
'Senest til sommer'?
»Man gør sig selvfølgelig nogle overvejelser. Det gør jeg da. Men omvendt tog jeg også til Odense, fordi jeg fik en treårig kontrakt, som økonomisk var rigtig god. Og jeg kommer ikke til at tjene samme penge andre steder efter karrieren. Så jeg bliver nok tiden ud – og koldt og kynisk hæver min løn.«
Hvad skal der så ske derefter?
»Det er det næste store. Og selvom jeg er træt af min situation på holdet, får jeg nu en forholdsvis lang indfasning i det nye liv, der venter. Allerede i AaB tog jeg noget uddannelse ved siden af fodbolden, og jeg kan godt mærke, at det hele kommer tættere på.«
Hvad med at gå trænervejen?
»Ja, det kunne godt være. Der er ingen tvivl om, at der ligger en træner inde i maven på mig et sted. Om han får lov til at komme ud, ved jeg ikke rigtig. Det er en overvejelse, jeg gør mig i disse tider.«
Hvad skulle holde dig fra at fortsætte i fodbolden?
»Jeg er overbevist om, at jeg har masser af bidrage med. Når man har været så langsom og alligevel fået så mange kampe på højt niveau, så har man nok noget fodbold-visdom oppe i hovedet. Men spørgsmålet er, om jeg vil leve mit næste liv under de forudsætninger og under det pres, der hører med.«
»Ja, man har tidligt fri, men der er konstant pres på, og alle har en holdning til én. Især hvis man bare stikker en lille smule ud fra den bløde masse, som dansk fodbold primært består af. Det ved jeg faktisk ikke, om jeg gider i mit næste liv,« fortæller Kenneth Emil Petersen.
Han vil heller ikke udelukke, at han kunne være fristet at følge i fodsporene på flere andre pensionerede superliga-profiler, der i dag er en del af mediebranchen.
»Jeg fik smag for det, da jeg var med på TV 2's VM-hold i sommer. Det var skideskægt og bestemt noget, jeg godt kunne se mig selv i i fremtiden, hvis muligheden skulle byde sig.«
Men i første omgang handler det nu for superligakæmpen om at få lukket fodboldkarrieren ordentligt ned - også selv om, at slutspurten skulle ende med at foregå på tribunen.
