Udsigten til manglende spilletid har ført Kasper Junker til AC Horsens, hvor kærlighed, tillid og kontinuitet er nøglen til at få udløst angriberens potentiale.

»Han skal have en masse tryghed og ro til at spille fodbold. Han skal finde ud af, at han spiller uanset, om han laver fejl eller ej, og at han stadig er god og dygtig. For mig handler det om at give ham maksimal tryghed og kærlighed, så han kan være den bedste version af sig selv, og det er dybest set det, som Kasper har brug for.«

Sådan lyder opskriften for Bo Henriksen, der ti minutter før transferdeadline den 31. august gjorde Kasper Junker til AC Horsens’ dyreste spiller i klubbens historie for en købspris i omegnen af fire millioner for angriberen.

Læs også: Landsholdskonflikten fortsætter:Det kan blive konsekvenserne

24-årige Junker kom til Horsens fra AGF, hvor udsigten til begrænset spilletid og en plads på bænken fik ham til at søge nye græsgange.

AGF - AC Horsens, Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus , 14.juli : AGFs Kasper Junker
AGF - AC Horsens, Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus , 14.juli : AGFs Kasper Junker Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Der opstod en mulighed til sidst i transfervinduet for at komme til en klub, hvor det så mere lyst ud i forhold til spilletid og måske få mere tillid, som kan hjælpe mig til at slå igennem. Jeg kunne godt se, hvor det bar hen i AGF, og jeg havde ikke lyst til at sidde et halvt år mere på bænken, siger Junker til B.T.

Kasper Junker nåede i alt at være i den århusianske klub i to år. I den tid blev til 13 mål i 69 optrædener, og angriberen fra Vinding nær Vejle har ofte fået skudt i skoene, at han ikke har opnået sit potentiale på Ceres Park.

Den udlægning er Kasper Junker ikke selv enig, og han glæder sig nu til at få etableret sig i AC Horsens, hvor han har skrevet under på en femårig kontrakt.

Læs også: Premier League-stjerne langer ud: Skal jeg brække benet?

»Det er altid nemt at snakke om potentiale, og om det er blevet forløst eller ej. Jeg havde en fin tid i AGF, og man skal huske på, at jeg knap havde spillet en Superliga-kamp fra start, da jeg skiftede til klubben. På de to år er jeg modnet rigtig godt, og det pres der i en storklub som AGF har været med til at modne mig hurtigere, end man normalt ville. Jeg føler det slet ikke som et nederlag at skifte væk nu, og jeg tager det ikke tungt, hvad andre folk mener om mig.«

AGF - Esbjerg fB , Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus , 31.oktober : AGFs Kasper Junker udligner til 2-2 (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016)
AGF - Esbjerg fB , Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus , 31.oktober : AGFs Kasper Junker udligner til 2-2 (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Horsens har strukket sig langt for at få mig, og de ville mig virkelig. Det overbeviste mig. Nu håber jeg, at jeg kan få noget ro på og få den tillid, som jeg har brug for. Jeg har brug for en kamprytme, som jeg føler, der skal til for at jeg kan få udløst det potentiale, som jeg selv føler, at jeg har,« siger Junker.

Den del er Bo Henriksen klar til at hjælpe ham med, og Horsens-manageren er klar til at give Junker den nødvendige tid, der skal til for at gøre Junker til den målscorer, som Horsens-træneren ser i ham.

Læs også: 7 skarpe til Sviatchenko: Vil altid have noget på Fischer

»Som menneske kan det ikke undgå at påvirke dig, hvis alle andre fortæller dig, at du ikke gør det godt nok. Jeg skal sørge for, at Kasper kun lytter til de folk, der er vigtige. Det er dem, der holder af ham og giver ham kærlighed. Når vi så når derhen, bliver han den bedste version af sig selv, og så bliver det sjovt at se, om han har det potentiale, som alle folk snakker om,« siger Bo Henriksen:

»Jeg er ikke bekymret. Jeg er bare glad for, at han er her i AC Horsens, og så er vi tålmodige. Alt det som andre har sagt med, at han ikke scorer nok mål, giver jeg ikke noget for. Hvis han havde spillet alle kampe for AGF i sidste sæson, havde han rent statistisk scoret 12 mål. Derfor er jeg ikke bekymret.«

AC Horsens træner Bo Henriksen i Superliga-kampen mellem AC Horsens og Aab på Casa Arena i Horsens, mandag 20. august 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
AC Horsens træner Bo Henriksen i Superliga-kampen mellem AC Horsens og Aab på Casa Arena i Horsens, mandag 20. august 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Søndag eftermiddag kan Junker så få sin Horsens-debut, og noget specielt er det hans nu forhenværende arbejdsgiver fra AGF, der er modstanderen, når holdene tørner sammen på CASA Arena. Derfor er der også noget ekstra på spil, indrømmer angriberen, der vil have det helt fint med at sænke sin tidligere klub.

Læs også: City-ejer lover mere succes: ’Vi er kun halvvejs’

»Det er selvfølgelig sjovt og specielt, at vi mødes så hurtigt efter mit skifte, men det skulle jo komme før eller siden. Selvfølgelig vil jeg gerne gøre det godt, hvis jeg får spilletid. Det bliver sjovt at møde de gamle holdkammerater, for de kender mig godt, og jeg kender dem rigtig godt,« siger Junker, og lover:

»Jeg vil gøre alt for at afgøre kampen, lige som jeg vil i alle andre kampe, men det vil da være noget særligt at score på søndag.«

Med en sejr i søndagens kamp kan Horsens og Junker kravle forbi AGF i tabellen.