Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Randers tog lørdag aften et godt skridt mod europæisk fodbold, da de hjemme vandt 2-1 over AGF.

Det var ellers ikke, fordi AGF ikke havde noget at skyde med - og klubben fra Aarhus kunne ligeså godt have taget sejren. Men meget symptomatisk for AGF snublede de, da det for alvor blev tæt.

Nu skal David Nielsens mandskab på hjemmebane bevise, at de ikke lader sig mærke af det første nederlag siden nedrykningsspillet startede.

Aarhussyndrom?
AGF har ikke tabt én kamp i nedrykningsspillet eller i Europa League-slutspillet. De har vundet alt pånær den første kamp mod vejle, hvor man spillede 2-2. AGF har ganske enkelt været for gode til at være i nedrykningsslutspillet. Men hvorfor er det så, at klubben alligevel ikke formåede at komme med i mesterskabsslutspillet? Det fik vi måske svaret på lørdag aften. Og det svar er skarphed. For chancerne var der flere gange for aarhusianerne, men de kunne ikke udnytte dem. Og det har også været symptomet gennem grundspillet. AGF mangler de sidste procent, når det virkelig gælder - og det blev de også straffet for i Randers.

Randers' rejsning
Randers' sæson er svær at beskrive. For ligeså god en fight de leverede lørdag, ligeså håbløst har det til tider set ud. Men kan truppen holde fast i det udtryk og spil, de viste mod AGF, så kan det blive sjovt at følge hestene næste sæson. Hvis det tilmed lykkes at slå AGF over de to kampe, så bliver det lige pludselig rigtigt spændende. I en direkte kamp om europæisk fodbold kan alt ske - og det vil betyde meget for truppen. Men også for potentielle tilgange til sommer.

Bye bye, Bundu
Mustapha Bundu er en af de spillere, der kan gå begge veje. Mange gange har han set håbløs ud - og hans idéer har været svære at forstå. Fra AGF-lejren har det ellers lydt, at han til træning er en af klubbens allerbedste. Men han har gemt det godt. I hvert fald indtil lørdag, hvor han brændte banen af. Specielt i første halvleg tørrede Bundu gulv med Randers' defensiv, og han gjorde lige, hvad der passede ham. Hvis han kan holde det niveau næste sæson, så kan AGF godt begynde at vinke farvel til den store angriber.

Andre læser også