Mandag aftens Superliga-kamp i Haderslev mellem Sønderjyske og AGF endte skuffende 0-0.

Hos Sønderjyske var det bemærkelsesværdigt, at midtbaneprofilen Mads Albæk aldrig for alvor fik sat sig igennem. Blandt AGF'erne stod Bror Blume og Jon Dagur Thorsteinsson, der begge blev udskiftet, svagest i billedet.

1. Krisen kradser i AGF
AGF er efter den målløse kampe mod Sønderjyske fortsat uden sæsonens første sejr. Efter fem kampe har cheftræner David Nielsens tropper blot erobret to point. Spillet mod Sønderjyske var langt fra godt. Ikke desto mindre kunne de have vundet. I det sidste kvarter misbrugte indskiftede Jakob Ankersen en gigantisk chance tæt inde foran mål, mens Mustapha Bundu havde et skud på stolpen. Hertil kommer at AGF i dommerens tillægstid fik Nicolai Poulsen udvist.

2. Backman kan endnu
For første gang siden februar var Niklas Backman med i AGF's startopstilling. Således fik han store dele af forårssæsonen ødelagt af en hjernerystelse. Denne er han ikke længere påvirket negativt af, og det er man i AGF-lejren glad for. Den svenske stopper placerede sig mod Sønderjyske godt og samarbejdede fint med Jesper Juelsgård.

Sønderjyskes cheftræner Glen Riddersholm.
Sønderjyskes cheftræner Glen Riddersholm. Foto: Claus Fisker
Vis mere

3. Sønderjysk systemskifte
Det var ventet at Sønderjyske ville stille op i sin ofte benyttede 4-3-3 opstilling. Men cheftræner Glen Riddersholm havde overraskede placeret offensivspilleren Johan Absalonsen på venstrekanten i en nydannet fem-back-kæde, hvor Eggert Jonsson supplerede Patrick Banggaard og Stefan Gartenmann på stopper-postionerne. Systemskiftet blev dog ikke nogen succes eftersom der manglede tempo i spillet og der ikke var sammenhæng mellem kæderne.