Tidligere mandag købte Brøndby midtbanespilleren Kasper Fisker i Randers FC på en treårig kontrakt.

Nu har klubben hentet endnu en forstærkning til midtbanen, dog kun på en lejeaftale for hele den kommende sæson.

Brøndby lejer den 22-årige Besar Halimi, der kommer fra tyske Mainz 05, der lige akkurat undslap nedrykning fra den bedste tyske række.

Landsholdsspilleren fra Kosovo, der har været nede forbi den tyskwe klubs andethold, har været til prøvetræning i Brøndby i den seneste uge. Nu er tommelfingeren vendt opad.

»For os som klub handler en prøvetræning om at se, om en mulig ny spiller kan bidrage til at løfte holdet. Besar har uden tvivl potentialet til at løfte os yderligere, men det kræver hårdt arbejde som alt andet her i livet, man ønsker at indfri,« siger Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, til klubbens hjemmeside:

»Besar har tidligere vist nogle åbenlyse stærke offensive kvaliteter, som han nu får chancen for at vise frem i Alka Superligaen.«

Mainz 05 oplyser på klubbens Twitter-profil, at lejeaftalen ikke indeholder en købsoption.

Opdateres...