Både trænere og spillere diskuterede livligt undervejs og efter Superliga-historiens mest vanvittige afslutning
Jomfru Ane Gade har ry for at være stedet, hvor tingene sker i Aalborg. Både når det kommer til fest og farver, men også når slagsbrødre eller -søstre farer i fjæset på hinanden.
Fredag aften var en af de sjældne undtagelser i Nordjylland. For det var Nordjyske Arena, der lagde græs til jubel og diskussionsklub og ikke asfalten i gågaden.
Et brændt straffespark, et selvmål og en målmandsscoring af AGF-målmanden Steffen Rasmussen inden for de sidste fem minutter fik følelserne til at gynge mere end en båd på et orkanramt Vesterhav. For AaBs keeper Nicolai Larsen lå det lige til højrehandsken, at kollegaens hovedstødsmål burde have været underkendt. Nicolai Larsen følte i hvert fald, at Steffen Rasmussen puffede lidt for meget til ham inden, at hjørnesparket kort forinden blev taget.
Ikke overraskende måske var Steffen Rasmussen af en anden opfattelse. Han talte med ’ej, nu må han stoppe’-stemmen.
»Ej, men ved du hvad! Hvis der var frispark dér, så skal jeg have otte frispark per kamp. Der var ikke i nærheden af at være frispark,« sagde Steffen Rasmussen, der fandt et noget blødere toneleje frem, da han fortalte om sin første scoring nogensinde.
Intensiteten kunne ikke kun mærkes under stadiontribunen, hvor spillerne stillede op til interview. Også under kampen ulmede og udbrød uroen, og lidt paradoksalt måske var det faktisk de to trænere Lars Søndergaard og Glen Riddersholm, som pustede til gløderne undervejs.
Det begyndte, da dommeren ifølger Søndergaard og slæng overså et tydeligt straffespark til Kasper Risgård i første halvleg. Det førte til en batalje mellem Lukas Spalvis og Dino Mikanovic inde på banen, og så var det, at Lars Søndergaard og Riddersholm pegede fingre ad hinanden.
»Jeg var frustreret over det straffespark, som ikke blev dømt,« forklarede Lars Søndergaard, inden han uddybede:
»Mikanovic skubbede til Spalvis, som muligvis provokerede. Og så var det, at vi (Glen og Lars Søndergaard, red.) råbte lidt ad hinanden.«
Glen Riddersholm kunne også sagtens huske skænderiet, der for publikum mindede om to arrige pitbulls, som kun ventede på fjerdedommerens tilladelse til at drøne ud af hver deres bur.
»Vi var enige om at være uenige. Lars følte sig med rette snydt for et straffespark, mens jeg havde fokus på, at Spalvis provokerede min spiller. Vi snakkede om to forskellige ting, så egentlig var dramaet ikke større end det. Vi gav hånd lidt efter. Lars og jeg har det normalt rigtig godt sammen. Det har vi også fortsat,« sagde Glen Riddersholm.
Hvor der var håndtryk og måske også en lille undskyldning mellem de to trænere, fik Morten Duncan Rasmussen en noget hårdere kærlighed at føle fra hjemmeholdets fans, som overdyngede banen og AGF-angriberen med halvtomme fadølskrus i utilfredshed over Anders Poulsens dømte straffespark til aarhusianerne. Heldigvis for de hånende fans brændte angriberen, men han afviste at være blevet intimideret af de flyvende genstande, selvom han ærgrede sig over den missede chance.
Måske fortsatte den våde aften for tilhængerne i det nordjyske natteliv, men de skulle godt nok anstrenge sig for at overgå fodboldkampen på drama-skalaen.
Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Der er meget mere af det gode at hente fra BT Sporten. Bliv ven med os her
