’Den glade Peter Lassen’.
Ordene tilhører den tidligere angriber selv og beskriver, hvordan han altid har været og er blevet opfattet af omgangskredsen.
En selvopfattelse, der dog led et alvorligt knæk, da Peter Lassen i 2001 måtte indstille sin aktive karriere og blev sendt på sit livs rutsjebanetur, som kun gik én vej – nedad.
Året inden var han blevet superliga-topscorer som 33-årig med 16 mål for Silkeborg. En titel, som den i dag 50-årige Peter Lassen stadig er stolt af. Støvlerne er nu for længst lagt på hylden, og i dag er han salgschef for Hvidovre Fodbold – klubben hvor det hele begyndte for ham som spiller.
Siden gik turen til AB og belgiske Eendracht Aalst, inden han vendte tilbage til Danmark. Til Silkeborg, som endte med at blive Peter Lassens sidste klub som aktiv. En broget karriere, som Peter Lassen dog tænker tilbage på med et smil.
»Jeg kunne godt tænke mig at leve det hele om igen. Der er nok også nogle ting, jeg kunne tænke mig at gøre anderledes, men jeg synes, det har været en god karriere. Jeg havde også tre år i Belgien – godt nok ikke i en af de store klubber, men det var en rigtig stor oplevelse. Silkeborg betyder også stadig meget for mig den dag i dag. Det var en god tid,« siger Peter Lassen med glæde i stemmen.
Et rungende ’ritsch’
Hans sidste optræden var en hjemmebanekamp for Silkeborg mod Haderslev 22. oktober 2000. Her kastede han sig ned efter bolden. En aktion, der blev fatal, for et rungede pludselig i Peter Lassens ører. Højre akillessene var revet over, og han blev skiftet ud med det samme.
I januar 2001 måtte lægerne kaste håndklædet i ringen og fortælle ham, at der ikke var mere at gøre. Senen var helt ødelagt. Det var slut. Blot et halvt år efter han kunne kalde sig topscorer.
»Det var ekstra svært at skulle stoppe på grund af en skade. Man kunne ikke noget,« siger Peter Lassen.
Som det eneste uden for sportsverdenen havde han været i lære et stykke tid som slagter. Han blev aldrig færdig på grund af fodbolden, og han havde ikke noget at falde tilbage på. Noget, der tog hårdt på ham.
»Jeg røg ned i et kæmpe sort hul. Pludselig skulle jeg ikke stå på banen og juble med fansene. Jeg var vant til at blive interviewet, og pludselig stod jeg uden noget som helst. Det var svært at skulle stoppe,« fortæller Peter Lassen om den første tid, efter han gik på fodboldpension.
Han vidste godt, at en karriere som fodboldspiller altid har en ende. At det skulle ske lige på det tidspunkt for ham, havde han dog ikke regnet med. Og det gjorde ondt at tænke på, at han havde spillet sin sidste kamp uden at vide det.
»Der er jo mange, der selv tager beslutningen. Kunne jeg bare selv have sagt, at ’på søndag spiller jeg mod Sønderjyske, og så er det sidste kamp’. Det gjorde jeg ikke. Mit stop kom som en knytnæve,« forklarer Peter Lassen, når han skal beskrive, hvorfor det tog så hårdt på ham.
Ægteskabet forliste
I begyndelsen gik det ikke rigtig op for ham, at karrieren var slut. Men efterhånden som det sank ind, ramte det med fuld smæk, og han røg helt ned i kulkælderen. Noget, der fik store konsekvenser i privatlivet.
»Det kostede mig desværre mit ægteskab med Merete i Silkeborg. Jeg tror ikke, jeg var særlig rar at være sammen med. Ikke fordi jeg hverken slog eller sparkede nogen, men jeg er altid blevet betegnet som ’den glade Peter Lassen’, som kunne lide at lave sjov med alle. Pludselig blev jeg bare den sure. Min kone så en side af mig, som hun ikke kunne genkende, og så fik jeg et spark i røven,« siger Peter Lassen.
Hverdagen var ikke let for ham. Det liv, han kendte så godt, var blevet revet væk, og på et splitsekund skulle han vænne sig til noget helt andet. Tomrummet sneg sig hurtigt ind på ham, og situationen var uvant.
»Jeg havde de mærkeligste tanker oven i hovedet. Lige pludselig, når man stopper, tænker man over, hvad man skal lave næste dag, for jeg skulle jo ikke til træning. Jeg skulle ikke høre på taktik, og jeg skulle ikke være sammen med drengene mere,« siger Peter Lassen, der savnede holdkammeraterne i sin dagligdag.
Han talte med flere kolleger efterfølgende, som ifølge ham havde svært ved at forstå nedturen.
»Det er jo ikke noget, man selv vælger. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Jeg er normalt en meget kærlig og humoristisk person, som godt kan lide at lave sjov og ballade med alle. Pludselig var jeg en anden. Det var irriterende,« forklarer den tidligere målræv.
Peter Lassen forsøgte at komme ud af nedturen på flere måder, for han brød sig ikke om at være den person, han var blevet til.
»Jeg prøvede at gå til psykolog, men det endte med, det var mig, der sad og stillede spørgsmål. Det hjalp mig ikke rigtig noget. Jeg prøvede også lykkepiller,« siger Peter Lassen.
Dårlig til at bede om hjælp
Pillerne hjalp ham dog ikke, og derfor stoppede han med at tage dem. I stedet forsøgte han at løse sine personlige problemer på egen hånd.
»Jeg har altid været rigtig dårlig til at bede om hjælp hos mine kammerater og min familie. Hvis jeg havde det dårligt, lukkede jeg mig bare inde i mig selv. Jeg prøver selv at komme ud af mine egne udfordringer, og det var også dét, jeg gjorde dengang, så jeg nu igen er ’den glade Peter Lassen. Men jeg savner stadig fodbolden den dag i dag,« siger den tidligere superligabomber, der fandt sig selv stille og roligt i mørket.
I dag er de dystre tanker erstattet med smil og en god hverdag, hvor fodbold stadig spiller en stor rolle som salgschef i Hvidovre Fodbold. Vejen som sælger var oplagt for Peter Lassen, der ikke skal have hverken en hammer eller skruetrækker i hånden, for han er dårlig til at bruge begge dele. Han er derimod rigtig god til at snakke med folk.
Da han stoppede som spiller i Silkeborg, trådte han da også direkte ind i klubbens salgsafdeling. Efterfølgende har han arbejdet for Viasat og været salgschef hos AB, som han også har spillet for. I dag bor han på Sjælland, og han er igen vendt tilbage til Hvidovre IF, som betyder noget helt særligt for ham.
»Jeg er tilbage i min hjerteklub og prøver at få flyttet dem et par hylder op. Vi ligger og slås med at komme op i 1. division. Sådan en gammel traditionsklub som Hvidovre skal ikke ligge og svømme rundt i 2. division,« siger Peter Lassen, der er glad for at være tilbage i den by, hvor han er født og opvokset.
Og den kulkælder han befandt sig i, er han i dag kommet op fra.
»Jeg har det fint og bor alene. Jeg tror stadig ikke, der er nogen, der kan holde mig ud,« siger han med et grin.
’Den glade Peter Lassen’
