Den tidligere FCK-angriber Mate Sestan har mistet livet i en alder af 52 år.
Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.
»Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores tidligere kroatiske angriber Mate Sestan er afgået ved døden i en alder af 52 år i sit hjem i Zadar ved den kroatiske Adriaterhavskyst,« skriver FC København.
Klubben melder også, at Mate Sestan er den første af FC København-førsteholdsspiller, som nu er gået bort.
Siden klubben blev grundlagt i 1992, har over 300 førsteholdsspillere optrådt for klubben, hvor altså Mate Sestan nu er den første af dem til at gå bort.
Den kroatiske angriber fik sin debut for klubben i sommeren 1996, hvor han kom til fra kroatiske NK Marsonia.
I alt fik han 39 kampe for FC København og scorede syv mål.
»Vores tanker går til Mate Sestans efterladte,« skriver klubben.