Brøndby har knoklet med at få det maksimale ud af Daniel Agger efter klub-ikonets comeback. Skaderne er fulgt med ham fra Liverpool, det samme er de høje forventninger, som også udfordrer de andre spillere, selv når Agger er fraværende.
Siden sin hjemkomst til Brøndby har 30-årige Daniel Agger haft mulighed for at være med i 11 Superliga-kampe for Brøndby i dette efterår. Den rutinerede forsvarsspiller har blot fået fuld spilletid i seks af dem, resten er blevet spoleret helt eller delvist på grund af skader. Nok er opmærksomheden uden for banen eksploderet, men trods den har Agger for sjældent været i stand til at udfylde lederrollen, som han var hentet hjem til.
Det endelige ansvar for at hive al kapacitet ud af Daniel Agger ligger hos Thomas Frank. BT har mødt cheftræneren for at diskutere, om der i efteråret har været tale om Agger-effekt eller Agger-defekt.
Signingen af Daniel Agger var jo en gave fra bestyrelsesformand og hovedaktionær Jan Bech Andersen. Har du haft ubetinget glæde af den gave?
»Nej, det har jeg ikke, men det kræver en forklaring. Først vil jeg sige, at Agger er en af de allerbedste danske fodboldspillere og en af de allerbedste Brøndby-spillere gennem tiden. Han kommer med et voldsomt højt niveau, og når han kommer ind, stiger forventningerne markant. Det kan han klare, og ene mand kan han træde ind på banen og tage al pres på sig og spille under det. Det har han gjort i alle de kampe, han har spillet. Der har han nærmest ene mand løftet os op til et højere niveau, og vi har direkte kunnet aflæse det i resultaterne. Men når han ikke er der, hvem tager så det pres i omverdenens forventninger til vores placering i ligaen og vores efterår? Forventningerne til os daler ikke, selvom Agger sidder udenfor.«
Har situationen ændret sig i denne sæson kontra sidste?
»Trykket er steget herude. Sidste sæson gik vi lidt under radaren. Vi var rigtig dygtige til i fællesskab at anerkende, at vi var under opbygning. Nu har det fuldt berettiget ændret sig, og det skal vi kunne håndtere, for det er en del af det at være i Brøndby, men det er et element, vi skal arbejde rigtigt meget med.«
g Aggers tilgang har været med til at bidrage til det tryk, som du ser det?
»Det, der jo er anderledes lige nu i forhold til sidste år, er, at forventningerne er steget voldsomt. Det er derfor, vi berettiget får kritik. Vi har en dyr trup og alt det der, ligesom Agger også har bragt et ekstra tryk med sig, men når han ikke spiller, er trykket der stadigvæk.«
Er han et forstyrrende element?
»Nej, det vil jeg ikke sige. Det skal vi kunne håndtere. Tværtimod giver han ro omkring holdet med sin erfaring – også uden for banen. I sidste sæson kunne Khalid Boulahrouz noget af det samme som Agger, men Boulahrouz fik ikke forventningerne til os til at stige på samme måde. Derfor er der mekanismer, vi skal kunne håndtere, når Daniel ikke er med.«
Er du blevet overrasket over, hvor meget han fylder internt i truppen?
»Nej, det er jeg ikke. Han er en fantastisk fyr og en super holdkammerat, som tager sig af folk og får dem med i samme retning. Jeg er overhovedet ikke overrasket. Vi taler om en landsholdsanfører med mange år i Liverpool på bagen. Det har jo været tiltænkt, at han skal fylde meget. At han skal være en del af ledergruppen blandt de erfarne spillere og tage ansvar.«
Daniel Agger har også bragt meget konkrete forandringer med sig. Jeg har ladet mig fortælle, at Daniel Agger helt specifikt gerne ville ændre på frokostmenuen. Det fik han lov til. Hvorfor?
»Det er ikke rigtigt.«
Så han har ikke sagt noget og kommenteret på det?
»Vi har længe gerne villet ændre på vores frokost. Så Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg har siddet sammen med mig og vores team-manager og kigget på det, og så har Agger og Kahlenberg snakket med de ansvarlige om det. Den, der er mest kritisk i forhold til maden, er faktisk Kahlenberg.«
Jeg noterede mig også, at Daniel Agger forlod sin plads på tribunen i jeres udekamp mod FC Nordsjælland i næstsidste runde før vinterpausen. Det skete i slutningen af første halvleg, hvor han gik ind til dig i det tekniske felt. Det er vel korrekt?
»Nu du siger det, kan jeg godt huske det.«
Min påstand er, at han dermed overskrider sine beføjelser. Ingen spiller, uagtet status i en klub, bør have lov til at forlade sin plads på tribunen og gå ned til cheftræneren under en kamp. Tager jeg fejl?
»Han var jo ikke henne for at få kontakt med mig. Det er mig, der ser ham og går hen til ham. Og uanset hvad er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg har bedt ham om at tage et større ansvar, og vi har talt om, hvordan vi får mest ud af hans lederevner. Det handler blandt andet om, at han er tæt på os i de kampe, han ikke kan spille, at han kommer ned i omklædningsrummet til os i pausen, og at han er der før kampstart. Han bringer så meget, og han er god til at snakke med spillerne. Det har vi en klar aftale om. Desuden har jeg haft samme aftale med Martin Albrechtsen og Thomas Kahlenberg, når de har siddet ude.«
Men burde Agger ikke vente til pausen med at fortælle dig de ting?
»Hvorfor?«
Fordi han devaluerer dig, ligesom reserverne på bænken stiller spørgsmålstegn ved dig, når de ser en spiller komme ned på den måde.
»Det rører mig overhovedet ikke. Jeg har selv bedt ham bidrage, så hvis han føler, at han kan komme med input, tager jeg dem til mig og træffer en beslutning ud fra det.«
Sådan tror jeg ikke, mange andre trænere havde tænkt.
»Nej, men jeg er heller ikke som alle mulig andre trænere.«
Der er absolut ingen tvivl om, at Brøndby betyder meget for Daniel Agger, og han vil tydeligvis gerne bidrage og hjælpe til. Skal der være en grænse for, hvor meget han må og bør blande sig i dit arbejde?
»I dag er det at være træner jo ikke enevælde. Hvis jeg skal udvikle Agger, Kahlenberg og Elmanders lederegenskaber, er jeg nødt til at inddrage dem. De har en plads højt i hierarkiet og er en del af ledergruppen. Derfor har jeg også haft individuelle samtaler med dem, hvor jeg har forklaret dem projektet. Helt konkret i forhold til Agger er vi fuldstændig afklaret omkring tingene, og jeg runder ham, når der er behov for det. Hvis vi skal lave taktiske ændringer, diskuterer jeg dem med ham og bruger hans erfaring. Så træffer jeg en beslutning ud fra det. Det samme gør sig i øvrigt gældende med Kahlenberg.«
Hvordan er jeres indbyrdes forhold?
»Jeg har et rigtigt godt forhold til ham, og vi er afklarede med, hvordan vi gerne vil køre tingene. Han kan godt stille spørgsmålstegn ved noget, men det er helt naturligt, og så forklarer jeg det.«
I taler meget om, hvor vigtig Agger er for jer, og hvor dygtig han er som leder. Er det muligt at bygge holdet omkring ham, for vi kommer ikke uden om en markant skadeshistorik?
»Nu har han været med i otte ud af 11 kampe, så det er et fornuftigt antal kampe, når man medregner, at han ikke har haft en god opstart med holdet. Selvfølgelig har han en historik, men nu får han den opstart, som bliver god for ham. Det forholder jeg mig til. Vi skal også lære at håndtere hans krop, hvornår skal vi trykke ham, hvornår skal vi spare ham. Det arbejde har vi allerede sat i gang, og jeg har en klar forventning om, at det bliver bedre til foråret,« siger Thomas Frank.
