Spillet var ikke prangende, hvilket afspejles i karkatererne, som BT SPorten har uddelt til de AaB og OB efter OB's 2-0-sejr. Se dem nederst i artiklen.
Prangdende kan man bestemt heller ikke sige om de to kluddemål, OB fik. Men det er fynboerne nok atl sammen bedøvende ligeglade efter det blev til tre vigtige point i den svære udekamp i regn og rusk mod top-6-konkurrenterne fra AaB.
OB-anfører Kenneth Emil Petersen var de grimme mål og grimme spil til trods naturligvis stærkt tilfreds med ’den grimme sejr’, som han selv kaldte 2-0-sejren i Aalborg.
»Jeg synes, det var en fortjent sejr i dag. Man har kunnet se tegningerne til det i lang tid. Vi har kunnet se, at vi har et potentiale, og det skal forløses. Det er vi ved at gøre. Vi er også begyndt at at få nogle grimme sejre,« lød det fra OB-forsvareren efter kampen til TV3 Sport.
Sejren, som kom efter to klumpspilssituationer ved dødbolde signeret af Joan Edmundsson og Rasmus Festersen, betyder nemlig, at efterhånden ret så solide, men sjældent særligt sprudlende OB sniger sig ind i top-6 takket være en bedre målscore end AC Horsens efter en fin efterårs-stime på tre sejre og to uafgjorte kampe i de seneste fem opgør.
For AaB var der derimod tale om et grimt nederlag, som må få fodboldfans i Nordjylland til at gruble over, hvad der dog er blevet af de gode gamle dage – for eksempel 2014, hvilket jo ikke er særligt lang tid siden – hvor AaB var landets mest sprudlende mandskab.
»Jeg kan ikke forklare det. Det er ikke godt nok. Vi lukker to mål ind på dødbolde. Vi får skabt en del chancer. Inde på banen er det fint, men inde i boksen skal det gøres bedre,« var AaB-anfører Jores Okores reaktion efter nederlaget, som betyder, at top-6 pludselig langt væk for holdet – fem point helt konkret.
BT SPORTENS KARAKTERER:
AaB (4-4-2)
Snit: 3,6
Jacob Rinne 02
Kristoffer Pallesen 7 (ud 78.)
Jores Okore 7
Jakob Blåbjerg 4
Jakob Ahlmann 4
Frederik Børsting 02
Robert Kakeeto (ud 70.) 4
Filip Lesniak 4
Edison Flores (ud 70.) 02
Yann 02
Pavol Safranko 02
Rasmus Würtz (ind 70.)
Rasmus Thellufsen (ind 70.)
Jannik Pohl (ind 78.)
OB (4-4-2)
Snit: 4,8
Sten Grytebust 7
Mikkel Desler 4
Frederik Tingager 7
Kenneth Emil Petersen 7
Jacob Barrett Laursen 4
Joan Edmundsson 7
Izunna Uzochukwu 4
Jens Jakob Thomassen 4
Rasmus Jönsson (ud 59.) 4
Rasmus Festersen (ud 69.) 4
Anders K. Jacobsen 02
Casper Nielsen (ind 59.) 4
Rasmus Tverskov (ind 69.)
Mathias Thrane (ind 84.)