En rodebutik!

Kriselamperne flimrer allerede i FC Midtjylland, der har fået en meget hakkende start på sæsonen - og søndag var det helt elendigt, da de ambitiøse ulve blev pelset med 0-3 af et sprudlende FC Nordsjælland-hold. 

Og i mandagens episode af B.T.-podcasten 'Transfervinduet - Ugens Rapport' får Thomas Thomasbergs projekt tæsk med flad hånd.

»Midtjylland - altså, hvad fanden foregår der? En fuldstændig tam og intetsigende indsats.«

Superligakampen mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland søndag den 27. august 2023.
Superligakampen mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland søndag den 27. august 2023. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Selvom de er én sejr fra et gruppespil, så har de også været dårlige i Europa - og har tabt til et hold fra Luxembourg og et hold fra Cypern. Det hele ser så vakkelvorent ud. Det er ikke det, man forventer af et hold, der taler sig op til at være guldkandidat.«

Og trupsammensætningen får også hug med på vejen. 

»Det hold, de stiller op med mod FC Nordsjælland - tre brasilianere, to danskere, en colombianer, en tjekke, en guineaner, en nordmand, en svensker og en østriger. En rodebutik!«

Lyt til Ugens Rapport og hør blandt andet om:

  • - Søhøjlandets Pablo Escobar
  • - Lyngbys store transfer-dilemma
  • - FCK's bekymrende form inden skæbnekamp
  • - Og meget mere.