Egentlig gik det fremad. For efter et fint forår på lejeophold hos FC Fredericia skulle 21-årige Mikkel Hedegaard tilbage til SønderjyskE, så han for alvor kunne bide sig fast hos superliga-mandskabet.
Sådan endte det dog langtfra. For i midten af april blev forsvarstalentet ramt af endnu en hjernerystelse. Om det var nummer fire eller fem, ved han ikke.
Han er stoppet med at tælle, men betydningen var dog soleklar: I stedet for at gøre comeback i Superligaen har han nu lagt støvlerne på hylden, og det gør ondt på Mikkel Hedegaard, der bestemt ikke havde regnet med, at den sidste kamp som fodboldspiller ville blive årets pokalsemifinale.
»Det er worst case. Det er mærkeligt, og det føles stadig forkert. Men samtidig er jeg også sikker på, det er den rigtige beslutning, hvis jeg skal have et normalt liv. Lige nu er det stadig uvirkeligt,« siger Mikkel Hedegaard til B.T. Sport.
Forsvarsspilleren er glad for, at hans spillerkarriere sluttede med gode kampe frem for en bænkplads, men han kalder stadig hele situationen underlig.
»Jeg havde en god chance i SønderjyskE for at komme til at spille fast. Jeg kom ikke bare tilbage for at sidde på bænken, så det var bare et ordentligt gok i nødden,« siger han.
Allerede for et par uger siden fortalte han til TV2 Sport, at han overvejede at stoppe. I april blev Mikkel Hedegaard nemlig dårlig under træningen og måtte hentes af en ambulance.
Hans krop sagde fra, og siden har flere eksperter fortalt ham, at det ikke var en god idé at fortsætte.
Egentlig var tanken dog, at det 21-årige talent skulle starte op stille og roligt sammen med SønderjyskE, men inderst inde vidste han godt, hvordan det ville ende, og han kalder det en blandet følelse, at beslutningen nu er taget.
»For det første er jeg rigtig ked af det og skuffet over, det ikke er blevet til mere. Jeg havde set mig selv spille mange år endnu, og jeg har virkelig nydt at være professionel fodboldspiller. Nu har jeg gået med det så længe og egentlig godt vidst, hvad det ville ende med, men har bare ikke fået det indrømmet over for mig selv. Jeg vil ikke kalde det en lettelse, men det er det lidt, for nu er det lagt lidt væk, og så kan jeg se, om jeg kan prøve at komme videre på en eller anden mærkelig måde. Beslutningen var nok allerede taget for to uger siden, men ikke over for mig selv. Jeg kunne ikke få det sagt. Det sad som en stor klump i halsen, og det var virkelig bare en umulig beslutning at træffe,« siger Mikkel Hedegaard, der kalder det 'det værste der kunne ske', at han i en alder af blot 21 år må sige stop.
I løbet af de sidste år har han haft hovedpine, men ikke mere, end at det var til at holde ud.
Ellers har hjernerystelserne ikke påvirket ham som sådan, og Mikkel Hedegaard fortæller, at selv om han stadig står tilbage med følelsen af at kunne spille, har han valgt at stoppe, mens legen er god.
For han ville være nervøs for at spille.
»Jeg gider ikke sidde om tre år med en ny hjernerystelse og slet ikke kunne noget og bare sidde og kigge ind i en hvid væg. Så jeg slipper for at være bagklog om nogle år. Nu spiller jeg på en måde, hvor jeg får en masse slag og nok også giver en masse slag, så det vil være naivt af mig at tro, at jeg kunne fortsætte uden at få flere slag,« siger Mikkel Hedegaard, der fortæller, at han har snakket med SønderjyskE om at spille en fremtidig rolle i klubben.
Noget, han sagtens kunne forestille sig, selv om det er noget af en omvæltning.
»Lige nu skal jeg også lige komme mig og lige få samlet tankerne, for jeg havde ikke rigtig en plan B endnu. Jeg er kun 21 år og skulle have haft mange gode år som spiller tilbage,« siger Mikkel Hedegaard, der mandag overbragte den triste nyhed til sine holdkammerater i Haderslev.
»De har taget det rigtig pænt. Jeg fortalte dem det i går, og det har nok været noget af det sværeste, jeg nogensinde har skullet gøre. Det var ikke sjovt. Jeg tror også, de kunne se på mig, at det og de betød meget for mig. At få det sagt til dem som de første var jeg glad for. Jeg har mange kammerater i klubben og havde snakket med nogle inden, men i det store forum var det ikke alle, der vidste det, så det var rart at få det sagt, så jeg ikke skulle gå og lyve over for dem mere. Selv om det var hårdt, var det også en forløsning,« siger Mikkel Hedegaard.
