Du kender nok Frank Onyeka fra Superligaen.

Stjernespiller i Superligaen og et potentielt FC Midtjylland-storsalg nu, men engang bare en ung dreng fra Nigeria, som fik prygl for at spille fodbold, blev snydt efter et møde med Nwankwo Kanu – og som aldrig skal tilbage og bo i Nigeria.

Her er historien om en af Superligaens ukendte stjerner.

Frank Onyeka, 23 år, Nigeria, FC Midtjylland:

Hvordan vil du beskrive dig selv?

»En glad fyr, en kærlig fyr, en genert fyr. Jeg er lidt genert, men jeg tror ikke, at folk lægger mærke til det – kun dem, der er tæt på mig. Jeg er ikke den højrøstede type. Jeg snakker ikke så meget.«

Hvornår føler du dig mest anderledes i forhold til dine danske holdkammerater?

»Det er mest, når de spiser deres danske mad. De spiser meget. Jeg spurgte på et tidspunkt en af dem: 'Er du ikke mæt? Du har spist i et stykke tid nu…'. Han svarede: 'Jo, jeg er mæt, men jeg spiser bare, til jeg er træt af at spise'. Normalt stopper man med at spise, når man er mæt, men de stopper først, når de er trætte af at spise. Jeg tænkte bare: 'Okay.' Jeg kan ikke huske, hvem det var. Det er et par år siden.«

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke var fodboldspiller?

»Jeg prøvede på et tidspunkt at studere. Men jeg er ikke den klogeste. Så jeg ved ikke, hvilken vej jeg havde taget, for jeg er ikke så god til matematik. Men jeg tror, jeg havde fundet en måde at studere, hvis jeg ikke havde spillet fodbold. Jeg ved, at det er besværligt, og jeg hader faktisk at studere.«

Hvad arbejdede dine forældre med?

»Min mor sælger tøj, børnetøj, sko, tasker, ure. Min far døde sidste år. Inden da arbejdede han for en kinesisk fyr, der sælger de her risposer i kasser. Det var på en fabrik, men han mistede sit arbejde, fordi de lukkede fabrikken. Han kunne ikke finde et nyt job, så han gik hjemme derefter.«

Syntes dine forældre, at det var en god idé, at du spillede fodbold?

»Nej. Eller til at starte med opfordrede min far mig til at spille fodbold, men min mor ville aldrig have mig til at spille fodbold. Hver gang hun så mig spille fodbold, når hun kom hjem fra arbejde, fik jeg problemer. Jeg fik altid prygl. Men hun blev træt af at sige de ting, og på et tidspunkt sagde hun bare: 'Okay, jeg elsker dig. Gør, hvad du har lyst til.' Hun ville have, at jeg skulle studere, men jeg ville spille fodbold.«

Hvem var dine barndomsidoler?

»'This guy' Nwankwo Kanu og 'this guy' Jay-Jay Okocha. De to så jeg meget på, da jeg voksede op.«

Har du nogensinde mødt en af dem?

»Ja, jeg har mødt Kanu. Det var til en fremvisningskamp i en anden by, hvor de ville finde spillere, der kunne komme til udlandet. De bedste spillere skulle ud at rejse. Jeg tog derhen, men der var mange mennesker. De valgte faktisk mig, og de sagde til mig, at jeg bare skulle tage hjem, og så ville de ringe til mig. Jeg var 13 år dengang. De sagde: 'Jaaa, vi skal nok ringe og bla bla bla.' De ringede aldrig. Men jeg så Kanu.«

Hvordan fungerede det, da du gik på akademiet i Nigeria?

»Jeg boede derhjemme, og så tog jeg derhen efter skole. Nogle gange fulgte min bror mig derhen, men efter træning måtte jeg selv finde hjem. Jeg ved ikke, om det er det samme i Danmark, at børnene bare skal tage hjem selv efter træning? Men det var farligt.«

Hvordan var det farligt?

»Vi skulle gå hjem om aftenen, og du har ikke lyst til at gå ud om aftenen. Du skal helst være sammen med nogen, for du aner ikke, hvad der kan ske. Der kan være kidnapninger og sådan nogle ting. Det er ikke sikkert for dig at gå ud alene om aftenen. Når klokken bliver 18-19 eller 20, bør du ikke gå ud alene.«

Kunne du finde på at flytte tilbage til Nigeria efter din karriere?

»Nooo, det tror jeg ikke, no, Nigeria er ikke en mulighed. Livet dernede er ikke noget, som nogen har lyst til at være i. Det er ikke et sted at bo. Men det er et sted med masser af nydelse. Du kan tage dertil og være i en uge eller to uger, og så tager du væk igen. Jeg vil finde et sted i Europa.«